Der er valg til lokaludvalget den 17. september. Du skal senest tilmelde dig som kandidat den 14. september, hvis du vil på valglisten.

Kandidater til lokaludvalg i Nuuk

Læs om kandidaterne

Sådan kommer valg til lokaludvalg i Nuuk til at foregå

Vil du have indflydelse på udviklingen af Nuuk? Er du fyldt 16 år? Har du adresse i Nuuk?

Hvis du kan svare ja på alle tre spørgsmål, har du en enestående mulighed for at være med til at forme fremtiden for hovedstaden.

Nuuk skal have et lokaludvalg. Som medlem af lokaludvalget er du med til at sætte gang i projekter og aktiviteter til at styrke udvikling, fællesskab og livskvalitet i Nuuk. Det er for eksempel initiativer, der forbedrer hovedstadens fysiske rammer og miljø, og det kan være aktiviteter inden for områder som sundhed, trafik, idræt, skole, børn, unge, ældre, kultur og fritid.

Gennem lokaludvalget er du med til at understøtte en åben dialog mellem Nuuks indbyggere og de kommunale politikere og myndigheder. Kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq vil derudover i fremtiden henvende sig til lokaludvalget i forbindelse med spørgsmål og beslutninger, som har betydning for Nuuks bydele.

Valg, informationsmøde og tilmelding
Valg til lokaludvalget sker på et borgermøde mandag den 17. september klokken 19-21 i Katuaq.En uge tidligere mandag den 10. september kan du blive klogere på lokaludvalgets arbejde på et informationsmøde klokken 19-20.30 i Borgerservice på rådhuset i Nuuk.

Ønsker du at stille op som kandidat til lokaludvalget, skal du senest tilmelde dig den 14. september. Det gør du ved at udfylde skemaet ”kandidattilmelding”. Er du 16 år, men endnu ikke fyldt 18 år, skal du også have en underskrift fra en forælder/værge på skemaet ”samtykkeerklæring”.

Kandidattilmelding
Samtykkeerklæring

Valgperioden er på tre år, og du får et månedligt vederlag som medlem. Lokaludvalget mødes én eller to gange om måneden.

Siden 2015 har Kommuneqarfik Sermersooq haft lokaludvalg i Tasiilaq, Paamiut og Ittoqqortoormiit. Nuuks lokaludvalg begynder arbejdet i oktober.

Sådan kommer valg til lokaludvalg i Nuuk til at foregå

For yderligere information:
Lokaludvalgskoordinator Jill S. Hellesen
E-mail: jish@sermersooq.gl
Telefon: 36 70 25