Borgmester samler fødselsdagshilsner til Kronprins Frederik

Send din personlige hilsen til den royale fødselar. Asii Chemnitz Narup, borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq, samler fredag den 18. maj fødselsdagshilsner til Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik i Nuuk Center klokken 15.00-18.00.

Nu har du muligheden for at sende din fødselsdagshilsen til Kronprins Frederik. Kronprinsen bliver 50 år den 26. maj, og i den anledning samler Kommuneqarfik Sermersooq og borgmester Asii Chemnitz Narup fødselsdagshilsner til den royale fødselar.

Asii Chemnitz Narup tager imod hilsnerne til den kommende konge i Nuuk Center fredag den 18. maj klokken 15-18.

Du har også mulighed for at skrive en fødselsdagshilsen til Kronprins Frederik mandag den 21. maj klokken 14-16 foran rådhuset i Nuuk. Her inviterer Kommuneqarfik Sermersooq til familieløbet Royal Run, hvor der er musik og underholdning foran rådhuset.