Borger

Containere i karantæne: Mangler du din container?

Historisk information

Takster, åbningstider, regler mv. som fremgår af denne artikel er ikke nødvendigvis gældende i dag.

Nuuk: Har du tidligere haft en container ved Nuuk Imeq, som du ikke har fået hentet, efter at kommunen rømmede området? Sidste chance for at gøre krav på din container er 30. april.

Kommuneqarfik Sermersooq har i forbindelse med rømning af området ved Nuuk Imeq i efteråret 2017 konstateret en del uregistrerede containere.

De uafhentede og uregistrerede containerne blev efterfølgende bragt til et område, hvor de har været i karantæne.

Kommuneqarfik Sermersooq giver dig nu allersidste chance for at få udleveret din container. Du skal kunne dokumentere, at det er din container. Senest den 30. april skal du have gjort krav hos kommunen på at få udleveret din container.

Du skal betale et gebyr for flytning af og pladsleje for containeren, før den bliver frigivet til dig.

Samtidig skal du søge om midlertidig arealtildeling til opstilling af din container ved enten kommunens oplagsplads ved Isuliffik eller ved en privat entreprenør.

Kommuneqarfik Sermersooq har ret til at sælge eller skrotte containere, der ikke er blevet udleveret senest 30. april*.

Kommunen tager efter deadline stilling til den videre anvendelse af de uafhentede og uregistrerede containere – herunder om de bliver solgt til højestbydende eller bliver skrottet.

Ønsker du yderligere oplysninger, eller ønsker du at se en container?

Kontakt:
Kommuneqarfik Sermersooq
Forvaltningen for Anlæg og Miljø
Arealmyndigheden
Postboks 1005, 3900 Nuuk

Afdelingsleder Vilhelm Lynge Hard, tlf.: 36 76 42
Teknisk medarbejder Andreas Mølgaard-Christiansen, tlf.: 36 74 49
Fuldmægtig Lillian Jensen, tlf.: 36 74 23

*I medfør af Inatsisartutlov nr. 9 af 22. november 2011 om beskyttelse af miljøet § 36, stk. 2.