Borger

Ny kulturambassadør i Kommuneqarfik Sermersooq

Historisk information

Takster, åbningstider, regler mv. som fremgår af denne artikel er ikke nødvendigvis gældende i dag.

Torsdag den 12. april blev den nye kulturambassadør for 2018 udråbt. Det skete ved et flot arrangement i Tasiilaq. Borgmester Asii Chemnitz Narup afslørede vinderen via en videohilsen, da hun ikke kunne komme frem til Tasiilaq på grund af et aflyst fly.

Asii Chemnitz Narup kunne afsløre, at det bliver den lokale qiperuisartoq Gedion Qeqe, der overtager stafetten fra operasanger Josef Lund Josefsen.

På vegne af borgmesteren holdt Eli Abelsen, centerleder i Majoriaq, tale. Han omtalte Gedion Qeqe som et menneske, der fuldt ud mestrer det at få de meste unikke detaljer tryllet frem i sine materialer – om det så er tak, tand eller sten. ”Gedion Qeqe er den type kunstner, der aldrig går på kompromis med kvaliteten, og han har hele vejen gennem sit virke sat en ære i at fastholde sine principper og sin kælen for de små detaljer – og som jeg ser det, så er netop dette blevet Gedions væsentligste varemærke – den smukke detaljerigdom.”

Selv sagde Gedion følgende om at modtage udnævnelsen: ”Jeg blev overrasket af nyheden, for det havde jeg absolut ikke regnet med, og det var først, efter jeg havde snakket med Asii og hørt, hvad det går ud på at være kulturambassadør, jeg følte, at jeg kunne modtage udnævnelsen. Det er en stor ære, og jeg glæder mig til at komme i gang.”

Gedion har i mange år ernæret sig som qiperuisartoq, og han har gennem alle årene videreudviklet og forfinet sin teknik og sit personlige udtryk, så det har nået nogle ganske unikke højder. Allerede tilbage i 90’erne lavede Gedion værker, der skulle bruges som gaver til officielle gæster, og han har blandt meget andet lavet kommunens gave til Regentparret i fedtsten, og det er lige før vi godt kan sige, at Gedion er mere kendt i udlandet end i Grønland som helhed.

Gedion fortæller selv, at det på ingen måde lå i kortene, at han skulle være qiperuisartoq: ”Min bror var kunsthåndværker, og dengang prøvede jeg at lave nogle af de ting, han lavede, og det kunne jeg ikke. Det var først, da jeg holdt op med at være fisker i 1989, jeg fandt min egen stil. Jeg blev skadet og kunne derfor ikke fiske og arbejde længere. Det var der, jeg sådan rigtigt blev kunsthåndværker. ”