Borger

Stor interesse for at arbejde på fabrik

Historisk information

Takster, åbningstider, regler mv. som fremgår af denne artikel er ikke nødvendigvis gældende i dag.

Kommuneqarfik Sermersooq Tasiilaq og Royal Greenland holdt onsdag eftermiddag et møde for borgerne i Tasiilaq. Målet var at vække interessen for at komme til Vestgrønland for at arbejde på Royal Greenlands fabrikker.

32 personer dukkede op til mødet, for at høre om hvad Royal Greenland kan tilbyde dem. De fleste var mænd og nogle enkelte kvinder. Efterfølgende var 30 interesserede til samtale med Royal Greenlands HR-folk.

Centerleder Eli Abelsen og koncern HR-chef i Royal Greenland, Søren Olsen Damgaard bød forsamlingen velkommen og takkede for de mange fremmødte.

Royal Greenland har 38 fabriksanlæg fra Aappilattoq i syd til Qaanaaq i nord.

Mange arbejdsløse

Centerleder i Majoriaq, Eli Abelsen: – Der er over 400 arbejdsløse i Tasiilaq og bygderne, og derfor er det glædeligt at se, at så mange er kommet. Der er ikke så mange virksomheder her i Tasiilaq, og derfor er der så mange, der står stille. Der var lønningsdag i går, og derfor havde vi ikke regnet med, at der ville komme så mange, og derfor er det dejligt at se, at folk har interessen og motivationen for at arbejde.

Vil gerne til Vestgrønland

53-årige Bent Kuitse er en af dem, der har arbejdet som sæsonarbejder for Royal Greenland, og han er meget positiv stemt over for ideen med at komme til Vestgrønland for at arbejde.