Samarbejde mellem Kommuneqarfik Sermersooq og dyreværnsorganisationer i Nuuk

Kommuneqarfik Sermersooq har indgået samarbejde om blandt andet indfangning af løsgående hunde og vildkatte, som indbringes hos Dyrenes Venner og Nuummi Uumasut/Donnas Dyreklinik.

Aftalen betyder, at kæledyrene i højere grad kan forblive sunde og raske.

Samarbejdet med dyreværnsorganisationerne har til formål at opnå en nemmere og mere effektiv dialog med dyreejerne.

Desuden har kommunen udvidet samarbejde med Nuummi Uumasut/Donnas Dyreklinik omkring hjælp til varetagelse af hundeinspektørfunktionen – herunder ansøgningstilladelser og dokumentering af vaccinationer, chipmærkning og sterilisering.

Priser for indfangning
Hvis din hund eller kat bliver indleveret af hundefangeren på internatet, koster det penge for at få dit kæledyr udleveret igen.

Det koster 100 kroner pr. påbegyndt døgn. Beløbet dækker mad og vand, samt udgifter der ellers er forbundet med at passe dyret.

Drift- og Miljøforvaltningen opfordrer alle dyreejere til at henvende sig skriftligt eller ved personlig henvendelse, hvis du har ændringer om adresse, ejerskifte, afmelding eller lignende.

Kontaktinformation
Kommuneqarfik Sermersooq
E-mail til Borgerservice: innuttaasunut@sermersooq.gl