Asii: Udviklingen går for langsomt

Borgmesteren i Kommuneqarfik Sermersooq havde i sin nytårstale en opsang til landspolitikerne.

Borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq brugte i år sin nytårstale på at sætte kritisk fokus på landes udvikling forud for fejreringen af 10 året for selvstyret og 40 år jubilæet for hjemmestyret i år--

”Hvis der var tale om en person – og ikke en nation – ville vi forvente, at vedkommende i al væsentlighed – i en alder af 40 år - traf gode beslutninger, selv betalte sine regninger, behandlede sine nærmeste med omsorg, tog ansvar for sig selv i hverdagen”, sagde Asii Chemnitz-Narup sin tale

Borgmesteren slog fast at hun ikke mener at landet har udviklet sig tilstrækkeligt i de seneste 10 år, og hun havde derfor en bøn til politikerne i Naalakkersuisut og Inatsisartut:

”Hele landet har brug for stabile fremskridt. Vi har brug for at politik igen handler om at skabe fremskridt og resultater til gavn for vores borgere og vores samfund. Fremskridt, der kan mærkes.

Vi har brug for at kunne have tillid til at I sætter Grønland først, at landets ve og vel går forud for personlige ambitioner, forfængelighed og snævre partiinteresser”, sagde Sermersooq-borgmesteren.

Hent hele talen