Borger

Overskud og vækstinitiativer i næste års budget

Historisk information

Takster, åbningstider, regler mv. som fremgår af denne artikel er ikke nødvendigvis gældende i dag.

Budget 2019: 300 millioner kroner på anlægsbudgettet sikrer en fortsat udvikling af Kommuneqarfik Sermersooq i og uden for hovedstaden.

En samlet kommunalbestyrelse i Kommuneqarfik Sermersooq godkendte tirsdag eftermiddag og aften kommunens budget for 2019 stort set i enighed med få undtagelser. Det er et budget med et overskud på 80 millioner kroner og med anlægsinvesteringer på 300 millioner kroner til at udvikle Nuuk og resten af kommunen. Samtidig kan alle i Kommuneqarfik Sermersooq glæde sig over, at kommuneskatteprocenten bliver, hvor den er.

Budgettet for 2019 indeholder følgende:

Borgmester Asii Chemnitz Narup (IA) ser med tilfredshed på det endelige budget for næste år.

”Hele kommunalbestyrelsen står bag et virkeligt flot og ambitiøst budget – som ikke mindst rummer plads til nødvendige og fremtidssikre anlægsinvesteringer. Vi oplever stadig en stor tilflytning til Nuuk, derfor er det tvingende nødvendigt, at vi fortsætter den langsigtede hovedstadsstrategi. Vi kan kun skabe gode betingelser for alle i Nuuk ved at fortsætte med at sætte penge af til nyt byggeri, boliger, byggemodninger og bedre infrastruktur,” siger borgmesteren og fortsætter:

”Samtidig er det et budget, som også kommer kommunens resterende byer og bygder til gode. Både med nyt byggeri og med forbedringer for børn, unge og ældre. Bygderne vil for eksempel nyde godt af, at den årlige pulje til bygderne frem til år 2023 stiger til 10 millioner kroner, så den i 2019 bliver på 27 millioner kroner .”

”Endelig glæder jeg mig over, at budgettet indeholder mange nye tiltag til at styrke socialområdet. Vi har blandt andet fundet penge til konsulent, der udelukkende skal arbejde med selvmordsforebyggelse, en ungerådgiver i Paamiut og en plejefamiliekonsulent.”

Få et overblik over nogle af de mange anlægsinvesteringer i næste års budget

Knap 40 millioner kroner ekstra til børn og voksne handicappede