Nuuk: Mød Sermersooqs kulturambassadør og se kunsthåndværk

Gedion Qeqe fra Tasiilaq, kulturambassadør i Kommuneqarfik Sermersooq, er i Nuuk. Onsdag er der foredrag med Gedion Qeqe, og fredag kan du besøge udstillingen, som kulturambassadøren og lokale kunsthåndværkere står bag.

Tidligere på året blev Gedion Qeqe udnævnt til kulturambassadør i Kommuneqarfik Sermersooq ved et arrangement i Tasiilaq. Nu har borgere i Nuuk muligheden for at høre ham fortælle om sit liv og sin kunst.

Senere kan du tage til udstilling og se lokale kunsthåndværkere og Gedion Qeqes kunst. 

Da Gedion Qeqe blev afsløret som dette års kulturambassadør, fortalte han kort om sit erhverv som qiperuisartoq: ”Det var først, da jeg holdt op med at være fisker i 1989, jeg fandt min egen stil. Jeg blev skadet og kunne derfor ikke fiske og arbejde længere. Det var der, jeg sådan rigtigt blev kunsthåndværker.”

Gedion Qeqe arbejder i tak, tand eller sten.

Onsdag den 24. oktober kan du komme til foredrag med Gedion Qeqe i Borgerservice i Nuuk. Han fortæller om sit liv som kunsthåndværker. Det sker klokken 18.30-20.00, på rådhuset, Kuussuaq 2.

To dage senere fremviser kulturambassadøren sammen med lokale kunsthåndværkere deres kunst i kunsthåndværkstedet Ajagaq. Her underviser og holder Gedion Qeqe workshop i ugen op til udstillingen.

Udstilling af kunsthåndværk
Fredag den 26. oktober
Kl. 13.00
Kunsthåndværkstedet Ajagaq, Nuukullak 18, Nuuk