Borgere og leverandører kan forvente forsinkelser

Kommuneqarfik Sermersooq har fået et nyt økonomisystem. I forbindelse med overgangen til det nye system kan borgere og leverandører opleve forsinkelser i forbindelse med udbetalinger.

-Vi beklager men gør alt hvad vi kan for at udbetalingerne kommer til tiden. Vi har nogle

udfordringer i forbindelse med overgangen til det nye system. Det gør at vi har flere manuelle arbejdsgange, der tager længere tid, siger økonomichef i Kommuneqarfik Sermersooq Troels Pedersen.

-Men vi gør alt hvad vi kan for at løse udfordringerne så hurtigst og bedst muligt.

Det nye system, ERP Grønland, er et system som mange af de større virksomheder i Grønland bruger.