Borger

Tag bussen til indvielse af ny containerterminal

Historisk information

Takster, åbningstider, regler mv. som fremgår af denne artikel er ikke nødvendigvis gældende i dag.

Fredag åbner den nye containerterminal i Nuuk. Du kan gratis tage bussen til den officielle åbning.

Sikuki Nuuk Harbour og Royal Arctic Line indvier officielt containerterminalen fredag den 22. september klokken 14.30. Adressen er Qeqertanut 46.

Første bus til åbningen af den nye terminal går fra Kommuneqarfik Sermersooqs rådhus klokken 14.00. Bussen kører herefter hver halve time. Sidste bus fra Kommuneqarfik Sermersooqs rådhus kører klokken 17.00.

Se skema med busplan

I skemaet kan du se, hvor og hvornår bussen stopper på sin runde. Sidste bus kører fra Qeqertat klokken 17.15 og stopper ved rådhuset som endestation klokken 17.30. Der er ingen nummer på bussen, og destinationsskiltet lyder: Kommuneqarfik.

Den officielle indvielse begynder klokken 14.30. Efter åbningen er der kaffemik og rundvisninger på de nye arealer frem til klokken 17.00.

Byggeriet på Qeqertanut omfatter en moderne containerterminal på 47.000 kvadratmeter, kraner, pakhus, kontoror og værksted.

Tilmeld dig begivenheden på Facebook