Juletræstænding i Nuuk

Kom og se byens juletræ blive tændt!

Den traditionelle juletræstænding i Nuuk bliver afholdt den 3. december på Arsiffik i bymidten. Den årlige tænding af juletræet i Nuuk markerer begyndelsen på julen og den glæde, julen bringer med sig. Kommuneqarfik Sermersooq vil derfor gerne invitere alle borgere i Nuuk til årets juletræstænding.

Julemanden kommer og tænder juletræet, ligesom han også deler julegodter ud til børnene. 1. viceborgmester Nivi Olsen holder en tale på vegne af kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq.

Arrangementet på Arsiffik starter klokken 15.30, hvor konferencier Maalia Mathiassen byder velkommen.