Her kan du læse mere om den kendte maler og digter Niels Lynge og hans hus.
Niels Lynges Hus er et tidstypisk selvbyggerhus bygget i 1950. Det har tilhørt præsten Niels Lynge, som også var en kendt maler og digter. Huset står, som dengang det var beboet af Niels Lynge og hans familie, og et besøg i huset giver et originalt indblik i et privat hjem fra 1950’erne og nogle år frem.
Det er en usædvanlig og smuk oplevelse at komme ind i Niels Lynges Hus. Stuen og køkkenet er et vindue til en tidslomme, som mange stadig kan huske, og som giver mange af husets gæster en følelse af at rejse tilbage til deres barn- eller ungdom.
Huset var stort i forhold til perioden med god plads til Pastor Niels Lynge (1880-1965), hans anden hustru Karoline (1906-1989) og parrets to yngste døtre.
Forud var gået et langt liv i kirkens tjeneste i Syd- og Midtgrønland som præst og forgangsmand for forskellige organisationer.
Niels Lynges hus blev åbnet for publikum i 1995.
Niels Lynges hus har åbent hver søndag for besøgende fra klokken 14.00 til 16.00.