På denne side kan du læse om Najukkami Tapiissuteqartarfik – Lokalpuljen, samt hvilke typer projekter der bliver støttet og hvordan du kan ansøge om støtten til dit projekt.
Formål
Formålet med Najukkami Tapiissuteqartarfik – Lokalpuljen er at styrke og berige lokalsamfundet i Kommuneqarfik Sermersooq gennem økonomisk støtte til lokale initiativer. Med et budget på 2,5 mio. kr. i år 2024 søger Najukkami Tapiissuteqartarfik at fremme en kultur af innovation, bæredygtighed og fællesskab.
Hvad kan man søge støtte til?
Kommuneqarfik Sermersooq tror på kraften i lokalt drevne projekter til at skabe positiv forandring og samhørighed inden for kommunen. Puljen er derfor dedikeret til at understøtte projekter, der:
- Er nyskabende: Projekter, aktiviteter og initiativer der introducerer friske idéer eller tilgange til at tackle lokale udfordringer.
- Fremmer bæredygtighed: Projekter, aktiviteter og initiativer der har en langsigtet vision for miljømæssig, kulturel, økonomisk eller hvor social bæredygtighed er i centrum.
- Styrker fællesskabet: Projekter, aktiviteter og initiativer der samler mennesker og fremmer en følelse af tilhørighed og fællesskab.
- Er baseret på frivillighed: Projekter, aktiviteter og initiativer der støtter den frivillige indsats og engagementet, som driver mange af de initiativer der bidrager til at gøre samfundet stærkere og mere sammenhængende.
- Understøtter fritidsmuligheder: Projekter, aktiviteter og initiativer der understøtter fritidsmuligheder, eksempelvis igennem aktiviteter i naturen, aktiviteter hvor man er fysisk aktiv og gennem aktiviteter der har en forebyggende effekt.
Der er særligt fokus på projekter, aktiviteter og initiativer der:
- bidrager til en større grad af bæredygtighed
- har offentlig adgang
- foregår i Kommuneqarfik Sermersooq
- har til formål at samle folk og styrke fællesskaber
- er nyskabende
- har med bevægelse i skolerne at gøre
Der ydes ikke støtte til:
- Indspilning og udgivelse af musik og film
- Udgivelser af bøger mm.
- Foreninger og organisationer, som honorerer bestyrelsesmedlemmer
- Aktiviteter, der er afholdt eller igangsat før fremsendelse af ansøgningen
- Erhvervsrettede aktiviteter
- Driftsudgifter
- Studie- og sprogrejser
- Arrangementer af politisk, religiøst, diskriminerende eller fagforeningsmæssige formål
- Arrangementer, hvor der serveres alkohol
- Bygge og anlægs projekter
Proces for ansøgning
Alle kan søge puljen, og der er derfor også åbent for ansøgninger fra Kommuneqarfik Sermersooqs egne institutioner, såsom skoler, børnehaver, kulturinstitutioner mm. i hele kommunen.
Der er løbende mulighed for at indsende ansøgninger dog indtil udgangen af 2024. Der kan kun bevilges midler, så længe der er midler. Der kan forventes op til 3 ugers sagsbehandlingstid på ansøgninger under 100.000 kr., og op til 6 ugers behandlingstid på ansøgninger over 100.000 kr.
Man ansøger ved at udfylde
- Ansøgningen skal vedlægges projektbeskrivelse, udførligt budget, liste over involverede, formål samt målgruppe. Ved arrangementer målrettet børn og unge skal der vedlægges børneattester for de udførende personer, undtaget hvis man søger fra en kommunal institution og derfor allerede har børneattester på de medarbejdere, der medvirker i projektet
- I tilfælde af at ansøger har kommunale institutioner som samarbejdspartnere, skal der foreligge skriftligt bevis på samarbejdet
- Det er ansøgers eget ansvar at søge andre myndigheder om de nødvendige tilladelser f.eks. arealtildeling
- Nedtagelse, bortskaffelse og oprydning er ansøgers eget ansvar
Det er Fritids- og Kulturafdelingen i samarbejde med Afdelingen for Udvikling, Sundhedsfremme og Forebyggelse der administrerer og behandler ansøgninger samt uddeler midlerne. Der er afsat op til 10% af puljens midler til administrationen.
Ansøger er forpligtet til at sørge for, at najukkami@sermersooq.gl modtager en afsluttende rapport med regnskab, senest 3 måneder efter projektets afslutning. Ubrugte midler skal tilbagebetales til kommunen ved regnskabets afslutning. Hvis pengene er anvendt til andet end det, der er godkendt i den oprindelige ansøgning, skal de tilbagebetales til kommunen.
Ansøger erklærer sig indforstået med at:
- Tilskud til kunstneriske aktiviteter, samt honorarer, udbetales som A-indkomst. Der indeholdes A- skat ved udbetalingstidspunktet.
- Tilskud til dækning af eksterne udgifter til rejser, ophold og øvrige projektudgifter udbetales som B- indkomst. Disse udgifter er fradragsberettigede. Det er ansøgers eget lovpligtige ansvar at selvangive disse indtægter. Det er ansøgeres eget ansvar af selvangive eventuelle fradragsberettigede udgifter.
- Tilskud, hvor det ikke er klart angivet hvad støtten går til, udbetales som A-indkomst. Der indeholdes A-skat ved udbetalingstidspunktet.
- Baseret på oplysningerne i ansøgning og budget, afgør Kommuneqarfik Sermersooq tvivlsspørgsmål, eventuelt efter rådgivning fra Skattestyrelsen.
Kilder:
- Landstingslov nr. 12 af 2. november 2006 om indkomstskat § 14. Den skattepligtige indkomst omfatter f.eks.: 1) Indtægter fra enhver form for erhvervsmæssig virksomhed, for eksempel indtægt af … vederlag for videnskabelig, kunstnerisk eller litterær virksomhed eller for arbejde, tjeneste eller bistandsydelse af enhver art.
- Landstingslov nr. 12 af 2. november 2006 om indkomstskat § 75.
- Skattetræk i Grønland (legater).
- Selvstyrets bekendtgørelse nr. 10 af 20/9-2011 om opkrævning om opkrævning af indkomstskat mv.