Her på siden kan du læse mere om Kuserneq, som er et bo- og behandlingstilbud til gravide og småbørnsfamilier.
Kuserneq er et bo- og behandlingstilbud i Nuuk til gravide og småbørnsfamilier med børn i alderen 0-2 år. Det er til familier som har brug for støtte til at finde sig selv i forældrerollen, og som har brug for redskaber til at kunne varetage ens barns behov.
Familierne bor i Kuserneqs behandlingslejligheder mens de er en del af et igangsat behandlingsforløb. Kuserneq har i alt 11 lejligheder til rådighed. På Kuserneq får familierne hjælp til at strukturere en tryg og udviklende hverdag for deres børn.
Familier, der bor i en af Kuserneqs lejligheder, får støtte i form af familievejledning- og behandling, samt terapeutiske forløb der hjælper en til at drage omsorg for sig selv og barnet.
Hvordan får familier støtte fra Kuserneq?
For at få støtte fra Kuserneq skal familien visiteres til hele behandlingspakken. Det er Forvaltningen for Børn og Familie, der står for visitationen til Kuserneq. Familien skal opfylde en række krav for at komme i betragtning til en visitation til Kuserneq:
- Familien skal være skrevet op på en boligventeliste
- Familien må højst have en størrelse på 4 personer
- Forældre må ikke lide af alvorlige psykiske sygdomme
- Såfremt en eller flere forældre er afhængige af rusmidler, skal de sideløbende med behandlingen i Kuserneq, være villig til at indgå i et rusmiddelbehandlingsforløb.
Familier kan tage kontakt til egen sagsbehandler for en vurdering af, hvorvidt behandlingstilbuddet passer til familien. Har man ikke en sagsbehandler, kan familien kontakte Forvaltning for Børn og Familie på tlf. 36 70 00.