Baggrund

Hvorfor en kostpolitik til skole og skolepasninger?

Børn og unge opholder sig en stor del af deres hverdag i institutioner. Derfor er det vigtigt, at der serveres en god, sund og varieret kost i skoler og skolepasninger både hovedmåltid samt mellemmåltider.

Den sunde kost kan bidrage til, at børn og unge meget tidligt udvikler sunde mad og spisevaner. En god kost med rette næringsstoffer samt gode kostvaner kan være med til at forebygge fedme og livsstilssygdomme såsom hjertekarsygdomme, diabetes osv. senere i livet.

Denne kostpolitik er tiltænkt børn og unge i alderen 6-16 år i Kommuneqarfik Sermersooq ´s skoler og skolepasninger. Med denne politik skal forældre kunne sikres, at deres barn får en kost, der ud fra et fagligt grundlag er sund og varieret.

Kostpolitikkens 8 anbefalinger:

  1. Barnets energibehov skal dækkes i det tidsrum de er i skole og skolepasning
  2. Kosten skal følge de sundhedsmæssige anbefalinger, der er for kost til børn og unge
  3. Maden, der serveres, skal være varieret og gerne bestå af grønlandske råvarer
  4. Børnene skal inddrages i de praktiske opgaver omkring måltidet
  5. Børn og unges måltider skal give indlæring af nødvendige sociale færdigheder
  6. Speciel og diætkost skal være lægeligt begrundet
  7. Forældre skal ugentligt orienteres om skolens kostplan ved opslag og på internettet
  8. Børnene og eleverne skal lære, hvordan man holder en sikker og god renlighed, når man tilbereder og spiser et måltid

Ansvar

Det er de voksne, der har det fulde ansvar for hvad børn spiser. Hjemme er det forældrene, der har ansvaret for, hvad børnene spiser, men i skoler og fritidsordninger er det ledelsen, køkkenpersonalet, lærerne og pædagogerne, der har det fulde ansvar for, hvad barnet spiser.

Derfor er det vigtigt, at ledelsen samt personalet får den faglige viden, der skal til for at tilbyde en god og sund kost til børnene.

Hvert år på FN’s ”World Food Day” den 16. oktober holder alle skoler i Kommuneqarfik Sermersooq Mad Dag, og inviterer forældre, familie og venner til fællesspisning på skolen.

Anbefalinger

Børn og unge i skolealderen bør følgeanbefalinger om sund mad, ud fra de 10 kostråd og de nordiske næringsstofanbefalinger. Derfor skal skolemaden leve op til disse anbefalinger, da det er et fælles ansvar for både kommune, skole og forældre at sørge for, at barnet får den rette kost i løbet af dagen.

I skolen vil eleverne få tilbudt et hovedmåltid, bestående af frokost.

Skolen skal tilbyde portioner i en størrelse, så alle elever kan spise sig mætte. Det er vigtigt at maden laves af så sunde fødevarer som muligt. Maden bør serveres, så der er enten rugbrød, pasta, ris, kartofler eller lignende, der skal også være grøntsager og frugt. Det er meget vigtigt at der også er kød, fjerkræ, fisk, æg eller ost.

Anbefalingerne vil komme til at omhandle følgende omrråder:

  • Frugt og grgøntsager

    Det anbefales, at der serveres frugt og grøntsager hver dag. Derfor bør frugt og grøntsager, indgå i alle frokostretter samt kold frokost. Der bør serveres grove grønsager. Det er vigtigt at variere udbuddet både af friske og frosne frugter og grøntsager.

  • Kartofler, ris og pasta

    Det er bedst at servere kartofler ris og pasta. Vælg fuldkornprodukter når der serveres ris og pasta. Hvis der serveres kold frokost, så brug altid rugbrød.

  • Brød og gryn

    Vælg rugbrød og gerne fuldkornsrugbrød, når der serveres kold frokost. Når der bages brød så brug fuldkornsmel som, rugmel, grahamsmel, hvid hvede og havregryn Derudover kan tilføjes kerner til hjemmebagt brød og boller. Til hverdag skal der serveres rugbrød.

  • Fisk og fiskepålæg

    Der bør serveres fisk mindst en gang om ugen. Fiskepålæg bør bruges 2 – 3 gange om ugen, hvis der serveres kold frokost. Det er godt at veksle mellem fede og magre fisk og forskelligt fiskepålæg

  • Kød, kødpålæg og æg

    Vælg kød og pålæg så lidt fedt som muligt. Der bør kun serveres kød fra landdyr 2 – 3 gange i ugen, hvis der serveres varm mad. Det resterende bør stamme fra havdyr, fugle fisk eller, æg. Det samme gør sig gældende for pålæg. Derfor bør en stor del af pålæg stamme fra havdyr, fugle, fisk eller æg og en mindre del fra landdyr.

    Vær opmærksom på, at grønlandske havpattedyr kan indeholde tungmetaller og forureningsstoffer.

  • Fedtstoffer

    Der bør i høj grad vælges umættet fedt fremfor mættet fedt. Dette kan gøres ved at bruge rapsolie eller olivenolie til stegning, fremfor smør. Til kold frokost bør fedtstof på brød undgås, eller erstattes med pesto, eller anden smagsgiver. Det umættede fedt i frokosten kan stamme fra nødder, planteolier og fisk.

  • Ost og mejeriprodukter

    Der bør i høj grad vælges umættet fedt fremfor mættet fedt. Dette kan gøres ved at bruge rapsolie eller olivenolie til stegning, fremfor smør. Til kold frokost bør fedtstof på brød undgås, eller erstattes med pesto, eller anden smagsgiver. Det umættede fedt i frokosten kan stamme fra nødder, planteolier og fisk.

  • Drikkevarer

    Skolebørn bør drikke 1-1½ liter væske om dagen. Det er forældrenes ansvar at sørge for at deres barn får drikkedunk med i skole. Til måltidet bør der serveres vand eller skummetmælk. Der må ikke serveres drikke som saft, juice eller sodavand i skolen.

  • Salt og søde fødevarer

    Der bør spares på salt i madlavningen. Der må kun serveres industriproducerede færdigretter ved særlige lejligheder.

    Der bør undgås søde fødevarer i maden til skolebørn. Derfor skal der ikke serveres kage, slik, chips eller andre sukkerholdige snacks. den enkelte skole skal lave en sukkerpolitik, i forhold til slik på fødselsdage og ved andre begivenheder.

  • Mellemmåltid

    På lange skoledage kan det anbefales, at forældrene giver børnene ekstra mad med, i form af et mellemmåltid. Et sådant mellemmåltid skal være både sundt og nærende. Så eleverne får de bedste muligheder for at lære mest muligt i den tid, de er i skole. Skolen kan ligeledes støtte op om sunde snacks og mellemmåltider, ved at indføre et nul - sukkerpolitik. Den skal udarbejdes i elevråd og skolebestyrelser.

Pædagogik og læring om kost

Rammerne omkring måltidet er også afgørende for, hvor god appetitten er. For at lære børnene at måltidet er betydningsfuldt, er det vigtigt, at pædagogerne og lærerne sidder med ved bordet og deltager i måltidet.

Alle medarbejdere er vigtige rollemodeller for børnenes indlæring af god hygiejne, bordskik og ligestilling i arbejdsfællesskabet med at dække bord, anrette, rydde af osv.

Det er vigtigt, at der er nok tid til måltidet. Måltidet skal kunne afvikles i en rolig og behagelig stemning af hensyn til børnenes og elevernes appetit og fordøjelse.

Der bør afsættes mindst 30 minutter til de mindste klasser, i de større klasser vil man måske kunne nøjes med 20 minutter.

Inspiration og opskrifter

For at få overblik over variation i institutionens kost, kan det være en god idé at lave minimum en 14 dages oversigt over det, der skal serveres for børnene. Der henvises i øvrigt til Paarisa´s mad og måltidspolitik i skoler og fritidshjem

Du kan downloade kostpolitikken her.

Er indholdet på denne side forældet?
Har du rettelser til denne side?