Indledning

Denne Hjemløsestrategi udstikker retningen for Kommuneqarfik Sermersooqs bredspektrede indsats mod hjemløshed. Der er i dag cirka 460 hjemløse i Kommuneqarfik Sermersooq, hvor næsten 80 procent findes i Nuuk (se faktaboks). Hjemløse er ikke kun mennesker, der lever på gaden. Alle mennesker, der ikke har en fast bolig eller er i tvivl om, hvor de skal overnatte den kommende nat, defineres som hjemløse. At være hjemløs i et arktisk klima er en ulidelig barsk skæbne, og hver hjemløs er en hjemløs for meget.

Hjemløshed er en problemstilling, som har en social kompleksitet i sig, med mange gensidige afhængigheder som gør, at når man søger at løse problemet, afdækkes en lang række andre problemstillinger, som også skal løses. Hjemløshed er f.eks. ikke alene et spørgsmål om boligløshed, men er blandt andet også et spørgsmål om misbrug, sociale problemer, psykisk sygdom og en lang række andre ting. Årsagen til hjemløshed kan derfor ikke placeres et sted, men er et kompleks af årsager som vi aldrig helt kommer ind til kernen af. Derfor kan der heller ikke laves en endegyldig løsningsmodel. I stedet skal der tages udgangspunkt i, at hvert tilfælde er unikt og at arbejde med en bred vifte af indsatser og samarbejder.

Kommuneqarfik Sermersooq stræber i sin Verdensmålsstrategi for bæredygtig udvikling efter at sikre et værdigt og bæredygtigt liv for alle mennesker i Kommuneqarfik Sermersooq. Verdensmålsstrategien er en prioriteret og handlingsorienteret ramme for Kommuneqarfik Sermersooqs arbejde med FNs verdensmål. Konkret er der fokus på Sermersooq som grobund for menneskelig udvikling, hvor alle borgere har en meningsfuld rolle i samfundet. Der er ingen tvivl om, at hjemløshed ofte gør det så godt som umuligt at fokusere på andet end daglig overlevelse. Dermed er hjemløshed i Kommuneqarfik Sermersooq inkompatibelt med målsætningen i Verdensmålsstrategien, og denne hjemløsestrategi er forsøg på at kanalisere indsatser og tiltag mod hjemløshed i en effektiv retning, så hver enkelt borger i Kommuneqarfik Sermersooq kan leve et værdigt liv.

Hjemløshed er et stort problem i Kommuneqarfik Sermersooq. I Grønland er tendensen som i mange andre lande, at socialt udsatte uden job eller netværk i højere grad søger mod de større byer og især Nuuk. Det betyder, at Nuuk griber et problem for hele Grønland, og netop fordi hjemløsheden er størst i Nuuk, er strategiens indsatser i høj grad også fokuseret i Nuuk.

Hjemløshed er et komplekst problem. Det skærper behovet for brede løsninger, og Kommuneqarfik Sermersooq kan ikke løse problemet alene. Naalakkersuisut, NGO’er, arbejdsgivere og lokalsamfundet skal inddrages og være en del af tiltagene mod hjemløshed. Den indsigt udgør et fundament i denne hjemløsestrategi, og et godt samarbejde med relevante aktører er en forudsætning for succes på mange af temaerne.


Definition af hjemløshed

Som hjemløse regnes personer, der ikke disponerer over egen (ejet eller lejet) bolig eller værelse, men som er henvist til midlertidige boalternativer, eller som bor midlertidigt og uden kontrakt hos slægtninge, venner eller bekendte. Som hjemløse regnes også personer uden et opholdssted den kommende nat.


Hvad kendetegner hjemløshed i Kommuneqarfik Sermersooq

Alle hjemløse har en særlig historie og problematik. Det betyder også, at hjemløse har forskellige behov og resurser, og i Kommuneqarfik Sermersooq tager vi netop udgangspunkt i den enkelte borgers situation. Selvom hver hjemløs er unik, har gruppen af hjemløse ofte en række fællestræk.

Hvilke udfordringer gruppen af hjemløse ofte kæmper med i Nuuk er ikke kortlagt, men eksperter og NGO’er peger på, at følgende ofte gør sig gældende:

  • Misbrug af alkohol og/eller hash
  • Mangler job
  • Psykiske udfordringer
  • Økonomiske udfordringer
  • Manglende stabilitet og ingen langsigtede planer
  • Mangelfuldt socialt netværk
  • Kriminalitet

Boligsituationen i Nuuk

Ingen, ustabil eller lav indtægt gør det umuligt at deltage på det private boligmarked i Nuuk. Her er kvadratmeterpriserne generelt over 20.000 kr., og det kræver hustandsindkomst på omtrent 600.000 kr. om året at kunne betale af på et boliglån. I Kommuneqarfik Sermersooq er den årlige gennemsnitsindkomst 293.052 kr. (de nyeste tal er for 2017, Grønlands Statistik 2018). Bolig-job-ordninger er i størstedelen af tilfældene forbeholdt personer med en mellemlang eller lang videregående uddannelse – fx lærere, sygeplejesker, socialrådgivere og jurister. Samtidig er ventetiden på almene boliger minimum 15 år.


Strategiens mål

Ambitionen er at hjælpe borgere ud af hjemløshed på en bæredygtig måde samt at øge livskvaliteten for hjemløse.

De fire temaer

    • Helhedsorienteret social indsats
    • Handleplaner til hjemløse
    • Brede samarbejder og fællesskaber
    • Efteruddannelse af medarbejdere, der arbejder med målgruppen

  • Helhedsorienteret social indsats

Som beskrevet er det ekstremt svært for hjemløse at få en bolig i Nuuk. Kommuneqarfik Sermersooq har heller ikke resurser til at tilbyde permanente boligløsninger til de hjemløse. Idealet er, at tilbuddene mod hjemløshed skaber et flow fra hjemløshed til permanente boligløsninger. Et væsentligt mellemled er her midlertidige boligløsninger med stort fokus på pædagogiske indsatser, der giver borgerne mulighed for at mestre eget liv. Den pædagogiske indsats en afgørende og er først færdig, når borgeren ikke længere har behov for/ønsker den.

En permanent boligløsning tidlig i en helhedsorienteret social og pædagogisk indsats er et af kerneelementerne i den anerkendte Housing First strategi. Boligsituationen betyder dog, at en Housing First strategi på nuværende tidspunkt ikke er realistisk i Nuuk, men måske kan det lade sig gøre i Paamiut, Tasiilaq eller Ittoqqortoormiit.

Kommuneqarfik Sermersooq har i stedet fokus på at skabe en helhedsorienteret social og pædagogisk indsats for alle hjemløse og i forbindelse med midlertidige boligløsninger som modulboliger (eller lignende) samt nødherberg.

Fokuspunkter

Det skal være nem adgang til misbrugsbehandling, og der skal arbejdes hen imod særskilte indsatser til borgere, der har gennemført misbrugsbehandling.

Samtidig er det ofte en udfordring for den enkelte hjemløse at bo uden støtte. Det er særligt aktuelt at have fokus på, hvorfor den enkelte borger blev hjemløs i første omgang.

Have fokus på hjemløse (og borgere i risikogruppen) i forbindelse med boligløsninger ved byfornyelser og etablering af lejeboliger.

Tilbyde sociale indsatser sammen med boligindsatsen eller den midlertidige boligløsning. Det kan være sociale viceværter og støttepersoner, som i samarbejde med borgerne kan skabe stabilitet og forbedret livkvalitet.

Arbejde for at sikre permanente boligløsninger. Det er her afgørende, at der er resurser til at følge op med en bred pædagogisk indsats.


Handleplaner til hjemløse

Hjemløse har typisk kontakt til flere forvaltninger og medarbejdere i kommunen. Hvert område arbejder med at løse konkrete problemstillinger. Samlende handleplaner for den enkelte borger kan derfor være et værktøj, der skaber bedre samarbejde på tværs af forvaltninger og medarbejdere i kommunen og dermed et mere sammenhængende borgerforløb.

Fokus for den individuelle handleplan er den enkelte borgers behov og livssituation (og tager udgangspunkt i den enkeltes resurser)

Fokuspunkter

Det er afgørende, at der er meningsfulde og gennemsigtige procedurer for løbende at opdatere handleplanerne, samtidig med der koordineres på tværs af sektorer og forvaltninger.

Undersøge muligheden for systematisk at dokumentere fremskridt, ønsker og formelle og uformelle uddannelser i en skabelon, der følger handleplanen.

Det skal være tydeligt for kommunens medarbejdere, hvem der har kompetencerne til at træffe beslutninger på det relevante områder.

Handleplanen skal være overskuelig og let at forstå.

Fokus på beskæftigelse og uddannelse for særligt de unge.

Borgeren skal visiteres til det rigtige tilbud.
- Eksempelvis skal borgere med begyndende demens eller andre psykiske sygdomme ikke henvises til nødherberget, da personalet ikke har resurser og kompetencer til at tage sig af denne type borgere.

- Hvis borgere med særlige behov blev overført til det rette tilbud, vil det åbne op for pladser på nødherberget og frigøre resurser hos personalet til at tilbyde den omsorg og indsatser, de er ansat til.


Brede samarbejder og fællesskaber

Ud over indsatser målrettet den enkelte borger, er det vigtigt, at Kommuneqarfik Sermersooq og medarbejderne på området tænker i og skaber fællesskaber for unge og voksne. Det kan være gennem både formaliserede og uformelle aftaler med NGO’er, idrætsforeninger, myndigheder og arbejdsgivere.

Der er tegn på, at ensomhed blandt hjemløse er et alvorligt problem, som forværrer den hjemløses situation. Derfor er det hensigtsmæssigt at skabe fællesskaber for den hjemløse. I fællesskaber kan de hjemløse blandt andet udvide netværk, udveksle råd og opbakning med andre hjemløse, tilegne sig konkrete kundskaber og få hjælp/støtte/vejledning af fagpersoner i en tryg atmosfære. Påden måde er fællesskaberne med til at styrke de hjemløses kontrol over eget liv og samtidig en forebyggende indsats mod ensomhed.

Fokuspunkter

Samarbejde på tværs af forvaltninger og byer/bygder i Kommuneqarfik Sermersooq. F.eks. kan nødherberget i Nuuk samarbejde med demenskoordinator og visitationen på både Ældre- og Handicapområdet. Det øger sandsynligheden for, at borgeren modtager det rette tilbud.

Tæt samarbejde med relevante arbejdsgivere og uddannelsesinstitutioner. Her er samarbejdet med Majoriaq en afgørende komponent. Det samme er potentialet for samarbejde med socialøkonomiske virksomheder.

Inkluderende aktiviteter for hjemløse med et konkret formål. Metoderne og opsætningen skal tilpasses det aktuelle formål. Formålene kan blandt andet være undervisning i privatøkonomi, madlavning og sund livsstil, IT- cafe der styrker borgernes IT-kundskaber, motion og musik.

Byens rum skal være for alle borgere. Derfor vil kommunen arbejde med at inddrage hjemløse i forbindelse med byudvikling og udviklingen af velegnede, offentlige arealer.


Efteruddannelse af personale til at hjælpe målgruppen

I den helhedsorienterede tilgang er den pædagogiske indsats en afgørende komponent. Afhængig af medarbejdes faglighed varierer de pædagogiske redskaber og opgaver. Viceværten for de midlertidige boligløsninger og en arbejdsgiver med enkelte stillinger målrettet socialt udsatte løser vidt forskellige opgaver i relation til den udsatte borger. Til fælles har de, at øget viden om målgruppen, eksempelvis gennem kurser og sparring med kollegaer og eksperter, ofte vil kvalificere deres indsats. Derfor er efteruddannelse af personale og eksterne samarbejdspartnere, der arbejder med målgruppen, et vigtigt tema.

Fokuspunkter

Efteruddannelsen kan både indeholde specifikke og generelle temaer.

Efteruddannelsen skal give mening i medarbejderens konkrete hverdag. Her kan eksempelvis nævnes efteruddannelse i at arbejde med handleplaner.

Undersøge muligheder for at samarbejde med eksterne partere, bl.a. myndigheder og NGO’er i og udenfor Grønland.

Medarbejderne skal være i stand til at hjælpe de hjemløse med den digitale kommunikation med eksempelvis offentlige myndigheder.

Er indholdet på denne side forældet?
Har du rettelser til denne side?