Prækvalifikation: Indsamling og kørsel af dagrenovation i Nuuk, Nuussuaq og Qinngorput

Herved inviterer Kommuneqarfik Sermersooq, interesserede firmaer, til at søge prækvalifikation til at udføre indsamling og kørsel af dagrenovation i Nuuk, Nuussuaq og Qinngorput.


Opgaverne omfatter indsamling og kørsel af dagrenovation fra husstande i Nuuk, Nuussuaq og Qinngorput til forbrændingsanlægget. Der vil blive tale om 2 udbud, hvor det ene omhandler Nuuk (postnummer 3900 Nuuk), mens det andet omhandler Nuussuaq og Qinngorput (postnummer 3905). Det tillades at samme firma byder på begge udbud.


Udbud 1, Nuuk:

Omfatter ca. 910 adresser med 1170 affaldsstativer.

Der er i 2019 ca. 235 tømninger pr. dag ved 5 arbejdsdage pr. uge.


Udbud 2, Nuussuaq og Qinngorput:

Omfatter ca. 1150 adresser med 1300 affaldsstativer.

Der er i 2019 ca. 260 tømninger pr. dag ved 5 arbejdsdage pr. uge.


Der vil maksimalt være 5 firmaer, der bliver prækvalificerede og i det begrænsede udbud, vil kun de prækvalificerede firmaer kunne byde. Tildelingskriteriet er laveste omkostninger.

De kommende kontrakter på opgaverne forventes at løbe fra den 1.1.2020-31.12.2024.

Ansøgningen om prækvalifikation skal være modtaget senest den 9.10.2019  kl. 12.00 Vestgrønlandsk tid.


Materialet skal mærkes:

"Indsamling og kørsel af dagrenovation i Nuuk (3900 Nuuk) - prækvalifikation".

og/eller

"Indsamling og kørsel af dagrenovation i Nuussuaq og Qinngorput (3905 Nuussuaq) - prækvalifikation".


Og sendes med post eller ved personlig aflevering til:

Sermersooq Affaldscenter

Pukuffik 2

3905 Nuussuaq


Eller pr. e-mail til:

affald@sermersooq.gl


Ansøgninger modtaget pr. e-mail skal være kvitteret for pr. e-mail fra Sermersooq Affaldscenter inden ansøgningsfristens udløb. 


Informationsmateriale om og betingelser for prækvalifikationen kan rekvireres fra den 25.9.2019 hos: Mia Nielsen på affald@sermersooq.gl


Leder du efter tidligere udbud? Se arkivet.