Området ved Ittoqqortoormiit har været beboet af både Saqqaq-kulturen og Dorset-folket.

Ittoqqortoormiit blev grundlagt den 17. august 1924 af polarforsker og senere inspektør for Østgrønland, Ejnar Mikkelsen.

Grundlaget for grundlæggelsen var dels en modvægt til Norges voksende interesse i Nordøstgrønland, hvor den danske stat var nødt til at sikre sig suverænitet for at området ikke skulle tilfalde Norge. Dels var det et forsøg på at skabe bedre levevilkår for indbyggere fra Ammassalik-området ved at flytte dem til en ny og generelt bedre område til jagt. Forslaget blev først fremstillet i 1910 af Alfred Berthelsen, distriktslæge i Uummannaq, som mente, at den grønlandske vestkyst blev mere og mere befolket, og at det blev vanskeligere at skaffe nok fangst, hvorfor en koloni i et mere fangstrigt område kunne være løsningen.

Det danske navn på byen er Scoresbysund. Byen er opkaldt efter den engelske hvalfanger, William Scoresby, der som den første kortlagde området i 1822. Oversat til dansk betyder Ittoqqortoormiit ’stedet med de store huse’. Byen kaldes dog i dag kun Ittoqqortoormiit (lokal dialekt) eller Illoqqortoormiut.

Lokalsamfundsprofil for Ittoqqortoormiit

Borgmestersekretariatet har udarbejdet lokalsamfundsprofiler for kommunens byer og bygder. Der er udarbejdet én profil for hver by og bygd.
Lokalsamfundsprofilerne er beskrivelser af Kommuneqarfik Sermersooqs byer og bygder. De fortæller blandt andet om erhverv, boligforhold, uddannelse og sociale forhold ud fra statistik og tal fra kommunens egne og samarbejdsparternes databaser.

Læs lokalsamfundsprofilen for Ittoqqortoormiit her

Er indholdet på denne side forældet?
Har du rettelser til denne side?