Folkeskolens afgangsprøve i Majoriaq (FA)

Alle i Grønland skal have mulighed for at få en uddannelse. Folkeskolens grunduddannelse er grundlaget for al videre uddannelse. Læs mere her på siden.

Mangler du en karakter, eller har du ikke taget folkeskolens afgangsprøve, tilbyder Majoriaq et 1-årigt opkvalificerende forløb (august-juni), som afsluttes med en mundtlig og skriftlig prøve. Prøverne er de samme som de adgangsgivende prøver fra folkeskolen og bruges til det samme.

Det betyder, at du kan søge om optagelse på f.eks. GUX og erhvervsuddannelserne, når du har bestået FA med et tilfredsstillende resultat. Bemærk der er varierende karakterkrav til forskellige uddannelsesretninger.

 

Fag

Der undervises og afholdes prøve som minimum i folkeskolens 5 hovedfag:

  • Grønlandsk
  • Dansk
  • Engelsk
  • Matematik
  • Fysik

Adgangskrav

For at kunne blive optaget på et FA-skoleophold skal du:

  • Være gået ud af folkeskolen
  • Være over 15-16 år
  • Opkvalificeringen skal være et led i en handlingsplan

Uddannelsesstøtte

FA er uddannelsesstøtteberettet og du kan i nogle tilfælde få kollegieværelse.

Alle undervisningsmaterialer er gratis.

Ansøgning

Vil du gerne søge om optagelse på et FA-skoleophold, skal du udfylde en ansøgningsformular. Den kan du få hos din lokale Majoriaq. Når du har udfyldt formularen, skal du aflevere den til din lokale Majoriaq.

Du skal huske at vedlægge:

  • Dåbsattest
  • Skolepapirer (karakterer)
  • Bopælsattest
  • Eventuel vielsesattest

Vejledning

Har du spørgsmål om FA, eller vil du optages på FA, skal du henvende dig til din lokale Majoriaq. Her kan du få vejledning om:

  • Hvilke Majoriaq der tilbyder FA
  • Uddannelsesstøtte under FA
  • At søge FA i andre byer og kommuner
  • Kollegieforhold i den lokale Majoriaq
  • Optagelsesproceduren til FA
  • Adgangskravene til FA
  • Hvilke fag der undervises i på FA
  • Den afsluttende prøve på FA
  • Din handleplan

Frister

Fristen for at søge til FA-skoleophold varierer fra Majoriaq til Majoriaq. Din lokale Majoriaq kan oplyse hvornår ansøgningsfristen er i de forskellige byer.