Nuuk Nordisk Kulturfestival

Nuuk Nordisk Kulturfestival er en fejring af kunst og kultur i hjertet af Grønland – Nuuk. 

Nuuk Nordisk Kulturfestival er en biennal tværkunstnerisk festival, og en af de største tilbagevendende kulturelle begivenheder i Grønland. Der er et hav af forskellige kulturelle begivenheder indenfor forskellige kunstgenrer, med artister fra Norden og Arktis. Publikum kan blandt andet opleve musik, scenekunst, billedkunst, seminarer, udstilling, litteratur, workshops og art-talks. Et fokus for Nuuk Nordisk Kulturfestival er samskabelse og deltagerkultur, som udfordrer grænserne mellem underholdning og kunst, mellem udøvere og tilskuere.

Nuuk Nordisk Kulturfestival har noget for alle.

Du kan læse mere om festivalen her.

Næste festival finder sted den 23.-26. oktober 2025

Hvordan får jeg billet til Nuuk Nordisk Kulturfestival?

Billetsalg til Nuuk Nordisk Kulturfestival vil blive annonceret i god tid inden festivalen.

Nuuk Nordisk Kulturfestival er startet i 2015 og ejes af Kommuneqarfik Sermersooq og NAPA, Nordens Institut i Grønland.

Festivalen modtager bidrag fra mange af kulturinstitutionerne i Nuuk. Heriblandt Katuaq, Grønlands Nationalteater, Nuuk Kunstmuseum, Grønlands Nationalbibliotek, Nuuk Lokalmuseum og mange flere. Foruden lokale samarbejdspartnere samarbejder festivalen også med en lang række internationale festivaler og kulturinstitutioner.