Arbejde som pensionist

Alderspensionister kan arbejde

Her kan du finde information om, hvor meget du som pensionist kan tjene uden at din alderspension bliver reduceret. Vi har stræbt efter at gøre det så letforståeligt som muligt ud fra det sociale takstblad for 2025 og de seneste ændringer.

Grundbeløb og pensionstillæg

Grundbeløb: 79.763 kr. årligt

Pensionstillæg for enlige: 87.012 kr. årligt

Pensionstillæg med partner: 48.366 kr. årligt

Pensionstillæg med partner, der ikke er alderspensionist og har en samlet årlig aktuel indkomst under 3000.000 kr.: 87.012 kr. årligt


Indkomstgrænser for grundbeløbet

Du kan tjene op til 411.540 kr. årligt uden at dit grundbeløb bliver reduceret.

Hvis du tjener mere end dette, bliver dit grundbeløb reduceret med 40% af det overskydende beløb.

Tjener du over 610.949 kr. årligt, har du ikke længere ret til grundbeløbet.


Indkomstgrænser for pensionstillæg (enlige)

Du kan tjene op til 162.934 kr. årligt uden at dit tillæg bliver reduceret.

Hvis du tjener mere end dette, bliver dit tillæg reduceret med 35% af det overskydende beløb.

Tjener du over 411.540 kr. årligt, har du ikke længere ret til tillægget.


Indkomstgrænser for pensionstillæg (med partner)

Du og din partner kan tilsammen tjene op til 191.134 kr. årligt uden at dit tillæg bliver reduceret.

Hvis I tilsammen tjener mere end dette, bliver dit tillæg reduceret med 22% af det overskydende beløb.

Tjener I tilsammen over 410.978 kr. årligt, har I ikke længere ret til tillægget.

Indkomstgrænser for pensionstillæg (med partner, som ikke er alderspensionist)

Du kan tjene op til 162.934 kr. årligt uden at dit tillæg bliver reduceret.

Hvis du tjener mere end dette, bliver dit tillæg reduceret med 35% af det overskydende beløb.

Tjener I tilsammen over 300.000 kr. årligt, har I ikke længere ret til tillægget.


Grundbeløb og tillæg ved længerevarende ophold udenfor hjemmet

Del af grundbeløbet til udbetaling: 46% af grundbeløbet svarende til 36.691 kr. årligt.

Tillæg: 0 kr.

 I flyttemåneden samt efterfølgende måned betales fuldt grundbeløb og tillæg.

Diverse tillæg

Økonomisk- og rådighedsbestemt tillæg: Vurderes konkret.

Handicap- og helbredstillæg: Vurderes konkret.

Børnetillæg pr. barn: Se afsnit 6 under underholdsbidrag i det sociale takstkatalog.

Regulering af Alderspension og pensionstillæg

Alderspension og pensionstillæg reguleres årligt efter satstilpasningsprocenten og offentliggøres hvert år den 1. januar.

Lovgrundlag

Denne information er baseret på Selvstyrets lovbekendtgørelse af Inatsisartutlov om alderspension nr. 42 af 14. september 2023, bekendtgørelse nr. 70 af 20. november 2023 og de seneste ændringer.


Kontakt og yderligere information

For yderligere spørgsmål eller information, kontakt venligst Forvaltningen for Velfærd og Arbejdsmarked ved e-mail: si@sermersooq.gl

Vi håber, at denne guide har hjulpet dig med at forstå, hvor meget du kan tjene uden at påvirke din alderspension.

Der tages forbehold for eventuelle skrivefejl.

(senest opdateret 27. marts 2025)