Borger

Borgere fra Handicap og Socialpsykiatri deltog i Nuuk Snow Fest 2026

Under Nuuk Snow Fest 2026 deltog borgere, medarbejdere samt studerende fra Handicap og Socialpsykiatri i sneskulpturaktiviteterne, hvor kreativitet, samarbejde og fællesskab var i centrum.

Sammen arbejdede deltagerne med at forme sneen og skabe deres egen skulptur. Aktiviteten gav mulighed for både frisk luft, gode grin og en fælles oplevelse i vintervejret.

Deltagelsen i Nuuk Snow Fest giver borgerne mulighed for at være en aktiv del af et større arrangement i byen og opleve det fællesskab og den stemning, der opstår omkring festivalen.

Handicap og Socialpsykiatri arbejder løbende for at skabe aktiviteter, hvor borgere kan deltage aktivt i lokalsamfundet og få positive oplevelser sammen med andre.

Foto: Borger og studerende fra Handicap og Socialpsykiatri arbejder med deres sneskulptur under Nuuk Snow Fest 2026.