
I året 2026 vil Nuuk Lokaludvalg igangsætte en række projekter, der skal gøre byen tryggere, smukkere og mere levende – med fokus på belysning, kunst og borgerengagement.
Lokaludvalget arbejder målrettet på at skabe et tryggere og mere indbydende bymiljø i Nuuk. Et af de vigtigste fokusområder er arbejdet i at forbedre belysningen i byens mørke områder, hvor der skal sættes gade- og kunstlys op.
Selve projektet skal ikke blot lyse vejene op, men også skabe stemning og tryghed for borgerne – særligt i de dele af byen, hvor mørket fylder mest i hverdagene. Samtidig har Lokaludvalget stort fokus på udsmykning og forskønnelse af bydelene Qinngorput, Nuussuaq og resten af Nuuk:
”Vi ønsker, at kunst, farver og kreative løsninger skal bidrage til at styrke byens identitet og skabe glæde i hverdagen for alle borgere,” siger Nuuk Lokaludvalg
Opfordring om ansøgning for borgerprojekter
Lokaludvalget lægger også vægt på videreførende dialog og inddragelse af Nuuks borgere. Lokaludvalget opfordrer derfor alle interesserede til at indsende forslag eller ansøgning til et borgerprojekt, der kan bidrage til byens udvikling. Om det er noget småt eller stort, så kan alle borgere ansøge om midler til et borgerprojekt.
Se under linket: https://sermersooq.gl/da/ansog-nuuk-lokaludvalgs-projektpulje/
Den første dato for ansøgningsfristen for at kunne søge om midler til borgerprojekter bliver d. 24. januar 2026.
Har du som borger blot ønsker eller idéer til konkrete områder i Nuuk, så er du også velkommen til at skrive til Lokaludvalget på: nuuklokaludvalg@sermersooq.gl
