Kommuneqarfik Sermersooq har netop uddannet 16 nye guider inden for trofæjagt i Nuuk.
Deltagerne, som alle er fra Nuuk, har gennemført et intensivt kursus, der strakte sig fra 3. november til og med 7. november 2025. Kurset omfattede både teoretisk og praktisk træning inden for trofæjagtturisme, herunder generel introduktion, storvildtbehandling, trofæpræparation og vejledning i jagtteknikker. Deltagerne blev også undervist i planlægning og koordinering af jagtcamps. Kurset afsluttedes med en eksamen.
Kurset handler om hvordan man bedst muligt servicerer trofæjægerne. God service er en stor del af oplevelsen. Trofæjægere har ofte rejst langt for at opleve lige præcist Grønland og det unikke vi har at tilbyde her.
En vigtig ting er f.eks. at flå trofæet korrekt, og sende skindet til en konservator, på en måde så det kan holde et helt til et halvt år. Det skal sikre at trofæjægeren ikke mister sit trofæ.
Kurset blev afholdt af erfarne undervisere: Per Nukaaraq Hansen og Jørgen Christensen. De nyuddannede guider er klar til at bidrage til trofæjagtturismen i Sermersooq.
Deltagerne:
Alataq Møller Karlsen, Alex Hermansen, Isak Brandt Hansen, Karl Thorsen, Lars Ole Lyberth, Mala Broberg, Maligiaq Padilla, Malik K. Andersen, Malik Leif Holm, Milo Thorsen Fisker, Nukappiaraq Kristiansen, Ole Rasmussen, Ole Egon Møller, Palu Hansen, Pia Broberg og Poul Jørgen Holm.

