Forvaltningen er flyttet til Sermitsiaqs gamle lokaler på Sipisaq Avannarleq 10B, da de gamle lokaler over Nota Bene er lånt ud til skoleforvaltningen.
Da Atuarfik Samuel Kleinschmidt lukkede midlertidigt, valgte Forvaltningen for Anlæg og Miljø at udlåne sine lokaler over Nota Bene i midtbyen til Skoleforvaltningen. Lokalerne bruges nu af skolens specialklasser.
Efter en lille periode med hjemmearbejde for de ansatte, er de nye midlertidige lokaler klar. De ansatte er flyttet ind, og borgere kan nu igen rette fysisk henvendelse når de skal have kontakt til staben i forvaltningen, driftsafdelingen, planafdelingen, arealmyndigheden, eller en af forvaltningens mange andre afdelinger.
De eneste undtagelser er Affaldscenteret, der hele tiden er blevet i deres lokaler ved forbrændingen, og projektafdelingen der låner et kontor på brandstationen.



