Borger

Skimmelsvamp fundet i USK – undervisning flyttes midlertidigt

Kommuneqarfik Sermersooq har besluttet straks at lukke Ukaliusaq Skolen, efter at der er konstateret skimmelsvamp i bygningen. Beslutningen er truffet for at beskytte både elever og ansatte.

”Vi handler hurtigt for at sikre børn og medarbejdere et trygt og sundt miljø. Det er vores førsteprioritet. Vi beder om forståelse og samarbejde, mens vi gennemfører denne midlertidige løsning,” siger borgmester Avaaraq Olsen.

Midlertidige løsninger
Allerede fra mandag den 29. september vil undervisningen fortsætte i midlertidige lokaler.

De yngste elever passes i skolepasningen indtil d. 29, hvor undervisningen genoptages i de nye rammer.

Ældste trinnet skal være hjemme indtil mandag, og bliver derefter fordelt på de
planlagte midlertidige adresser forældrene vil blive informeret omkring.

Kommunen arbejder på at sikre, at transport, skolemad og adgang til faglokaler kan gennemføres så problemfrit som muligt.

Undervisningen fortsætter – sikkerheden er i fokus
Selvom flytningen skaber ændringer i hverdagen, fortsætter undervisningen som planlagt. Forældre, elever og ansatte får direkte information om, hvor de enkelte klasser skal møde.

”Vi er bevidste om, at dette medfører udfordringer, men vi vil gøre alt for, at hverdagen bliver så tryg og stabil som muligt for børnene. Vi sætter stor pris på det samarbejde, vi allerede oplever fra forældre og ansatte,” lyder det fra borgmester Avaaraq Olsen.