Fra den 1. marts 2025 skal alle leverandører til Kommuneqarfik Sermersooq sende fakturaer i det digitale OIOUBL-format.
Dette er del af Kommuneqarfik Sermersooqs indsats for at effektivisere samt i henhold til Selvstyrets bekendtgørelse om Digital Fakturering.
Beløbsgrænse for fritagelse
Leverandører med en årlig omsætning på under 200.000 kr. med Kommuneqarfik Sermersooq er fritaget fra kravet om at sende digitale fakturaer i OIOUBL-format. Disse leverandører kan fortsat sende fakturaer i PDF-format.
For leverandører med en omsætning på 200.000 kr. eller derover er det obligatorisk at sende fakturaer digitalt i OIOUBL-format via NemHandel.
Vejledning og support
Kreditorafdelingen i Kommuneqarfik Sermersooq tilbyder vejledning til leverandører, der har behov for hjælp til at overgå til digitale fakturaer.
For teknisk support, tekniske specifikationer mv., se venligst www.inussuk-it.gl/gln eller tag kontakt til Inussuk-IT på support@inussuk-it.gl
For mere information om kravene til digitale fakturaer kan du finde bekendtgørelsen her: Selvstyrets bekendtgoerelse nr 44 af 11_11_2024.
Kommuneqarfik Sermersooq takker alle leverandører for deres indsats for at understøtte denne digitale udvikling.
Kreditorafdelingen kan kontaktes på: 366075, eller kreditor@sermersooq.gl