Borger

Overvejer du at stille op til kommunalbestyrelsen, når der er valg d. 1. april? Eller til Inatsisartut, når der er valg den 11. marts?

På vegne af styregruppen for Kommunalvalget d. 1. april og for valget til Inatsisartut den 11. marts inviteres alle interesserede borgere til et informationsmøde vedrørende lovgivningen og processen for indgivelse af partiliste- og kandidatanmeldelser.

På mødet vil vi f.eks. gennemgå hvem der er valgbar til kommunalbestyrelsen og Inatsisartut, hvilke krav der er til partiliste- og kandidatanmeldelser, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål.
Mødet vil foregå d. 14. februar kl. 15 i Byrådssalen.

Husk at deadline til indgivelse af partiliste- og kandidatanmeldelser til kommunalvalget og til Inatsisartutvalget er d. 18. februar kl. 12.00. Vi vil på det kraftigste anbefale, at man indgiver sin anmeldelse i god tid inden fristen, så eventuelle fejl og mangler kan blive rettet inden fristens udløb.
Derudover afholdes valg til bygdebestyrelser og menighedsrepræsentation samme dag, med forskellige deadlines for kandidatanmeldelse.

Yderligere information om afstemningssteder, kandidatanmeldelse og regler findes på kommunens hjemmeside her: https://sermersooq.gl/da/kommunalvalg-2025/

Valg til Inatsisartut 2025 – Kommuneqarfik Sermersooq