Den 25. september besøgte børnehaven Paarsisoq flere dele af ældreområdet.
Både hjemmesygeplejerskernes kontor, visitationen for ældreområdet, chaufførerne i hjemmehjælpen, hjemmehjælpens kontor og afdelingslederne for ældreområdet fik besøg af børnehaven Paarsisoq.
Besøget resulterede i mange flotte tegninger, som de små gæster havde lavet til ældreområdet i Nuuk. Særligt mødet med ambulancen gjorde indtryk på børnene, da den tændte lyset til ære for Nuuks små borgere.
Ældreområdet takker for besøget, som i høj grad var med til at løfte stemningen blandt kommunens medarbejdere. Måske bliver nogle af Nuuks mindre medborgere fremtidige medarbejdere på ældreområdet.


