Borger

Velkomstceremoni markerede starten på Handicapugen

Mandag den 7. oktober 2024 blev Handicapugen skudt i gang med en vellykket åbningsceremoni.

Både brugere, beboere og borgere fra Afdelingen for Handicap & Socialpsykiatrien mødtes ved Amisut kl. 11:00. Efter en fælles gåtur til Katersortarfik var der spændende aktiviteter arrangeret i samarbejde med SPS Nuuk, som bidrog til at skabe en inkluderende og festlig stemning.

Dagens program bød blandt andet på OCN-læringsbevisoverrækkelse, kaffemik samt en bevægende tale af borgmesteren, hvor brugere, beboere og deres pårørende blev fejret. Stemningen blev yderligere løftet af live-musik leveret af Nahome og Hans Jukku, som satte et festligt præg på begivenheden.

Handicapugens spændende arrangementer er i høj grad med til at sætte fokus på mangfoldighed og inklusion i vores samfund. Nedenfor finder du et udpluk af billeder fra dagen, som viser højdepunkterne.

Tak til sponsorerne Katuaq, Inuit Quality og Brugseni Nuuk for at fremme mangfoldighed og inklusion af borgere med fysiske og psykiske handicap.