Fra den 30. september til og med 11. oktober er det igen muligt at få hentet storskrald ved din adresse. Ordningen gælder KUN for dem der er tilmeldt den kommunale affaldsordning.
Der afhentes ikke storskrald i weekender.
Storskrald omfatter ikke erhvervsaffald, byggeaffald eller farligt affald. Dette skal afleveres direkte til Affaldscenteret ved forbrændingen.
Hvis du ønsker at storskraldsbilen skal komme og hente dit storskrald skal du kontakte Affaldscentret på tlf. 36 74 11 (hverdag 9-16) eller på e-mail: affald@sermersooq.gl.
Tilmelding skal ske senest 2 dage før afhentning. Jo tidligere du kontakter Affaldscentret, jo større chance er der for at, vi kan imødekomme dine ønsker om afhentningstidspunkt.
Når du kontakter os, skal du oplyse:
1. Navn og adresse
2. Mobil nr. og e-mail
3. Hvad du vil aflevere og ca. hvor meget.
Affaldet må tidligst stilles frem dagen før afhentningsdagen. Storskraldet skal placeres let tilgængeligt og på en måde så det ikke er til gene for omgivelserne. Det skal være tydeligt hvilken adresse storskraldet hører til.
Affaldet skal være tydeligt adskilt fra andre genstande som ikke ønskes bortskaffet som storskrald (f.eks. cykler, barnevogne mm.)
Affaldet skal være forsvarligt emballeret, så det er sikkert at håndtere – både for dig og vores personale.
AFHENTNINGEN SKER
MELLEM KL. 17.00-20.30