Borger

Vejarbejde ved Kissarneqqortuunnguaq/Vandsøvej i uge 36

Kommunen udfører asfaltarbejdet i to etaper: 1. etape søndag d. 8. september fra kl. 13 og frem, og 2. etape mandag d. 9. september fra kl. 13 og frem. Vejen vil være helt lukket, mens arbejdet foregår.

I uge 36 skal entreprenøren fjerne alt eksisterende asfalt, afrette og gøre klar til asfalt. Der har de seneste år været meget byggeri ved Kissarneqqortuunnguaq/Vandsøvej. Vejen mangler rigtig retablering efter opgravninger flere steder. Kommunen vil i samarbejde med vores entreprenør Permagreen retablere Kissarneqqortuunnguaq med et heldækkende lag, dvs. et nyt asfaltbærelag i hele kørebanebredden.

Det drejer sig om to strækninger: Første etape på 226 m fra Inussivik til nybyggeri på toppen af bakken, og anden etape på ca. 300 m fra Hotel Norbo til Inussivik.