Kultur

Hvordan skal den nye kulturpolitik se ud? Del din mening med os!

Kommuneqarfik Sermersooq er i gang med at lave en ny kulturpolitik, og inviterer alle borgere til at bidrage med deres visioner og idéer. Hvad betyder kulturelle oplevelser og tilbud for dig? Dine input vil være med til at forme fremtidens kulturliv i kommunen.

Målet med den nye kulturpolitik er at skabe en vision for, hvordan kunst- og kulturlivet skal udvikle sig, og sætte rammerne for, hvordan vi når dertil.

For at forstå, hvad der er vigtigt for dig som borger, opfordrer vi dig til at dele, hvilke kulturtilbud du benytter, og hvad kulturelle oplevelser betyder for dig. Har du visioner eller idéer til kulturlivets udvikling i vores kommune? Vi vil gerne høre dem!

Svar på spørgeskemaundersøgelsen her på Kommuneqarfiga.

Du kan også være med til idégenerering under sommerfestivalen ”Aasarpalaaq” den 24. august 2024. Deltagere på sommerfestivalen kan bidrage med konkrete idéer til kulturtilbud og lignende. Dette vil foregå ved Aqqaluks Plads. Nærmere information kommer, når arrangementet nærmer sig.

Dine svar vil indgå i arbejdet med Kommuneqarfik Sermersooqs nye kulturpolitik. Del derfor dine tanker og idéer, og vær med til at skabe et rigt og mangfoldigt kulturliv for os alle.

Kommuneqarfik Sermersooq ser frem til dine bidrag!