Borger

Billeder fra Kongeparrets besøg i Nuuk

Kongeparret har haft deres første officielle besøg i Grønland, og Kommuneqarfik Sermersooq samt borgmester Avaaraq Olsen havde æren af at tage imod dem i Nuuk. Fotograf Inuuteq Kriegel var med på hele turen, og du kan se billederne her.

H.M. Frederik og H.M. Mary ankom med båd til Nuup Saava, hvor hundredvis af glade borgere var med til at byde dem velkommen.

Herefter turen gik til rådhuset, hvor Deres Majestæter fik overrakt kommunens officielle gave i forbindelse med tronskiftet. Et hvalroskranie udsmykket af den lokale kunstner Kim Kleist-Eriksen. Desuden var Deres Kongelige Højheder Prins Vincent og Prinsesse Josephine med til at tænde den traditionelle tranlampe

Herefter besøgte Kongefamilien den nye skole Atuarfik Inussuk, og skolebesøget blev efterfulgt af en rundvisning i den nye lufthavnsterminal ved lufthavnsbyggeriet.

Rundturen i byen blev afsluttet på værkstedet, hvor der arbejdes på en mindesten for polarforskeren Arnarulunnguaq.

På anden dag for Kongeparrets visit til Nuuk besøgte H.M. Dronningen daginstitutionen Naasut, hvor Dronningen fik indblik i deres arbejde med Mary Fondens antimobbeprogram “Kammagiitta”, og Kongen besøgte Nuusuup Atuarfia for at møde elever, der har deltaget i aktiviteter med Fonden for Entreprenørskab. 

Se de flotte billeder af Inuuteq Kriegel (samt 3 billeder fra Nuup Saava af Aputsiaq Arens) nedenfor.