Borger

Tasiilaq by – Ved brand og ulykke ring 113

Efter en vellykket prøveperiode i Tasiilaq, skal man fremadrettet ringe 113 ved brand og ulykker. Dette gælder dog kun for Tasiilaq by, og ikke de omkringliggende bygder. 

Det betyder, at brandvæsnet nemt og hurtigt kan kontaktes på 113, hvis der skulle opstå akutte situationer. Det nye nummer erstatter dermed det gamle 6-cifrede nødnummer. Indbyggerne i de omkringliggende bygder skal fortsat benytte de offentlige brandtryk til at alarmere beredskabet.