Borger

Elevråd fik rundvisning af den nye skole Inussuk og havde mange spørgsmål

Den 4. juni 2024 blev elevrådet fra USK og ASK, som en af de første til at få en eksklusiv rundvisning af den nye skole Atuarfik Inussuk. Rundvisningen blev ledet af ledelsen af skolen, som både viste eleverne rundt i skolens nye faciliteter og besvarede de mange spørgsmål, eleverne havde.

I starten var eleverne meget stille og kiggede rundt, virkede lidt overvældet og positive over den meget flotte skole.

Rundvisningen begyndte i aulaen og klasselokalerne, hvor ledelsen forklarede, hvordan undervisningen vil foregå. Eleverne var meget nysgerrige under hele rundvisningen og stillede mange spørgsmål om alt fra skolens indretning til de praktiske forhold.

”Det har været vigtigt for os at høre, hvad elevrådene har at sige. De er de første af kommende elever og lærere, der får mulighed for at se skolen i næsten færdig stand ” sagde Uffe Lilholm.

Eleverne blev delt i grupper for at diskutere og formulere deres spørgsmål. Blandt emnerne var bekymringer om hærværk og spørgsmål om skolens størrelse og kapacitet. Et af de mest presserende spørgsmål handlede om skolens faciliteter, herunder størrelsen af gymnastiksalen og kantinen, som kan rumme 300 elever ad gangen.

Der var også spørgsmål om de nye WC’er og hvorvidt maden fortsat vil være gratis, hvilket Uffe kunne bekræfte. Der blev også stillet spørgsmål som ”Er der net i målene” – da en af lederne fortalte lidt om den nye gymnastiksal.

Eleverne blev også spurgt hvad deres bud om hvordan de i fællesskab kan sikre, at der ikke bliver lavet hærværk.

Afslutningsvis takkede skoleinspektør Uffe Lilholm eleverne for deres gode spørgsmål og udtrykte sin glæde over den forestående fælles skolestart for børn og voksne. “Tusinde tak for gode spørgsmål,” sagde Uffe. “Vi glæder os til at starte her.”

I hele uge 27 vil der være/var der flere rundvisninger for alle elever, medarbejdere og forældre. Det forventes, at den officielle indvielse af skolen for alle borgere vil være den 14. august 2024, når der er første skoledag i Atuarfik Inussuk.