Fra d. 27/05-24 bliver gennemkørslen mellem Kuussuaq og H.J Rinksvej ved Nuuk Center midlertidigt lukket.
Lukningen sker som en del af en forsøgsordning i samarbejde med Forvaltningen for Anlæg og Miljø.
Denne ændring er foretaget for at øge trafiksikkerheden og forbedre infrastrukturen, der i området lider under skader fra afvanding og vintervejr. Lukningen giver bløde trafikanter en sikrere og mere adskilt rute, og reducere derved antallet af konfliktzoner mellem fodgængere og kørende.
Under forsøgsperioden vil der blive anvendt semipermanente betonklodser til at blokere vejen, hvilket kan tilpasses efter behov for at sikre fodgængernes sikkerhed. Efter evalueringen kan permanent lukning overvejes.
For mere information om omkørselsruter og detaljer om projektet, kontakt Forvaltningen for Anlæg og Miljø eller hold dig orienteret på kommunens hjemmeside.