Business

Ny hjemmeside skal trække turister til Paamiut 

En ny hjemmeside, www.visit-paamiut.com, er netop gået online. Siden er skabt for at støtte op om turismen i byen og give mulige besøgende en indgang til alt det, som Paamiut har at byde på. 

“Hjemmesiden fremstår med et rent og enkelt design, og det er vores mål løbende at opdatere siden med mere information efterhånden som turismen i Paamiut udvikler sig,” siger Mads-Daniel Skifte, erhvervschef i Kommuneqarfik Sermersoq. Hjemmesiden er lanceret på engelsk, men der er planer om at gøre den tilgængelig på flere sprog for at tiltrække et bredere internationalt publikum. 

Denne sommer er der planlagt ikke færre end 16 krydstogtsanløb til Paamiut, som kan give Paamiut op til 15.000 turister.