Jagt

Jagtbeviset skal betales senest den 30. april 2024

Hvis man agter at ansøge om licenser til rensdyr og moskusokser, så skal man have betalt sit jagtbevis. Jævnfør bekendtgørelserne om jagtbeviser, har enhver indehaver af enten et fritidsjagtbevis eller erhvervsjagtbevis pligt til at registrere fangsten senest 15. oktober det pågældende år.

I år skal jagtbeviset være betalt senest tirsdag den 30. april 2024 for at kunne ansøge om rensdyr- og moskusokselicenser i forbindelse med sommer- og efterårsjagten 2024.

Dette gælder både for erhvervsfangere og fritidsjægere. Der vil således ikke kunne ansø­ges om licenser til rensdyr og moskusokser i 2024, hvis man ikke har betalt jagtbeviset senest tirsdag den 30. april 2024.
Departementet for Fiskeri og Fangst har i år udsendt sms-er til 2.462 borgere, som endnu ikke har betalt deres jagtbevis for 2024 eller som havde jagtbevis i 2023, men som ikke har søgt om jagtbevis endnu.

To års bopælskrav

Der er i forbindelse med ansøgning om licenser til kvoterede arter, herunder rensdyr og moskusokser, krav om, at man forud for ansøgningstidspunktet skal have boet mindst to sammenhængende år i Grønland inden for de sidste 1 0 år. Dette gælder dog kun for fritidsjægere.

Man kan ansøge om et jagtbevis enten gennem kommunernes borgerserviceskranker eller ved selvbetjening på www.sullissivik.gl. Betaling af jagtbevis kan ske gennem www.sullissivik.gl med MitlD eller på et posthus. Gebyret på et jagtbevis er på 250 kr.