Borger

Gunnar Petersen er gået på pension efter 45 års tjeneste

Kommuneqarfik Sermersooq markerede i dag afslutningen på en bemærkelsesværdig karriere, da Gunnar Petersen, en højt værdsat brandmand og holdleder, gik på pension efter næsten et halvt århundredes tjeneste.

Gunnar begyndte sin karriere i 1979 hos Grønlands Tekniske Organisation (GTO) i Nuuk. Efter at have arbejdet som brandmester og indsatsleder i Qeqertarsuaq fra 1987 til 1997, vendte han tilbage til Nuuk for at påtage sig rollen som holdleder, en stilling han lige siden har beklædt med kompetence og ansvarlighed.

Hans pensionering blev fejret med en afskedsreception på brandstationen den 2. februar, hvor kolleger, familie og venner samledes for at anerkende Gunnars lange og dedikerede tjeneste. Receptionen bød på en let anretning, og Gunnar modtog en gave samt en buket blomster.

Arrangementet blev afrundet med et fyrværkerishow og en opstilling med brandmænd og køretøjer, som en symbolsk afsked til Gunnar.

Kommuneqarfik Sermersooq udtrykker sin taknemmelighed over for Gunnar for hans lange og tro tjeneste. Hans arbejde og engagement har spillet en afgørende rolle i at sikre sikkerheden for Nuuk og omegns borgere gennem mange år.