Borger

Gratis buskørsel i Nuuk til Kulturnat

Kommuneqarfik Sermersooq ønsker alle en spændende Kulturnat i Nuuk lørdag den 20. januar. For at gøre aftenen endnu mere særlig, tilbyder kommunen og Nuup Bussii gratis buskørsel til alle borgere fra kl. 18.00 til 22.00.

Med virkelig mange arrangementer rundt om i byen, er der noget for enhver smag. “Vi ønsker at give alle borgere i Nuuk lige muligheder for at deltage i de mange kulturelle tilbud,” siger Jonas Lundsgaard Nilsson, Afdelingsleder i kommunens Kultur og Eventafdeling. “Den gratis buskørsel i samarbejde med Nuup Bussii er et skridt i den retning, og vi håber det vil fremme et stærkt fællesskab og en bæredygtig tilgang til byens events.”

Vi opfordrer alle til at benytte sig af denne mulighed – ikke kun for bekvemmelighedens skyld, men også for at støtte miljøvenlige transportløsninger. Lad os sammen gøre kulturnatten til en uforglemmelig oplevelse!