Opkvalificering og prøver hos Majoriaq Uddannelse

Et nyt liv gennem Majoriaq

Med en opvækst i en fangerfamilie i Saqqaq virkede drømmen om et kontorjob uopnåelig for Erni, men med en masse gåpåmod og et forløb ved Majoriaq blev drømmen til virkelighed.

Da 40-årig Erni Samuelsen startede sit forløb ved Majoriaq, havde han ikke været på skolebænken i 25 år. Han er opvokset i en fanger- og fiskerfamilie i bygden Saqqaq, og fulgte sin far i størstedelen af sin barndom, og sejlede med ham, når han var ude at fiske. Også i det der ellers skulle have været skoletid. Selv om til tider været svært for ham at skulle skifte fangstdyr ud med undervisningsbøger, går Erni nu på TNI-administrationsuddannelsen ved Greenland Business School.

Det var i januar måned, at Erni Samuelsen besluttede at tage til uddannelsesmesse i Nuummi Illorsuaq Timersortarfik (Godthåbhallen) i Nuuk. Den beslutning viste sig at blive optakten til hans uddannelse. Han kiggede rundt på de forskellige uddannelsesmuligheder som blev fremvist. Kontorarbejde har altid været i Ernis tanker siden han var barn, også selvom han allerede som meget ung velvilligt begyndte at følge i sin fars fodspor.

Men før han kunne begynde på sin drømmeuddannelse, skulle han have et afgangsbevis fra folkeskolen.

”Jeg holdt op med at møde til timer i folkeskolen i 8. klasse for at fiske og jage, og blev derfor aldrig færdig med folkeskolen. Så jeg henvendte mig til Majoriaq-bordet ved uddannelsesmessen, for at finde ud af hvad jeg havde af muligheder. Jeg vidste jo ikke, om det overhovedet var muligt for mig, at begynde med at tage en uddannelse”, fortæller Erni Samuelsen.

Medarbejderen fra Majoriaq vejledte ham til at tage en boglig opkvalificering (FA) hos Majoriaq.

Det at tage til messen var et stort skridt for Erni, det første af mange af den slags der skulle til, for at han kunne være der hvor han er i dag.

Siden han var barn, var det altid planen, at Erni skulle være fanger og fisker, et erhverv han har været glad for. Friheden ved erhvervet har altid været en af de vigtigste ting i hans liv. At kunne sejle når han ville det, og ikke være afhængig af samfundets tidsplaner og andre mennesker.

Men prioriter ændrer sig, og med stiftelsen af en familie var der behov for et liv hvor han kunne hjælpe til derhjemme, og ikke være væk i tide og utide. Så en regnvejrsdag i marts måned tog Erni til Majoriaq Nuuk for at ansøge om boglig opkvalificering.

”Jeg havde aldrig ansøgt til en uddannelse før, da jeg tog til Majoriaq den 1. marts. Jeg tog alt tænkelig dokumentation med, men det viste, at jeg havde glemt dåbsattesten, så eg løb tilbage igennem regnen for at hent”, fortæller Erni Samuelsen.

Selvom starten i hans Majoriaq-tid ikke var nemt, blev Erni færdig og fik afgangsbevis. Nu er Erni i gang med at tage en uddannelse ved Greenland Business School i TNI-administration.

”Selvom det er lidt svært nogle gange, så går det godt. Jeg kan se, at min tid i Majoriaq har hjulpet mig meget, både fagligt og personligt”, siger Erni Samuelsen.

Erni har efterfølgende på eget initiativ kontaktet Majoriaq Nuuk, om muligheden for at snakke med nuværende studerende. Han vil nemlig gerne komme med en opfordring.

”Jeg var helt rundt på gulvet i starten da jeg gik i Majoriaq. Jeg kunne næsten ikke følge med i undervisningen, og det var som om at det hele ikke gav mening. Jeg var sur på nogle af lærerne, og tænkte at deres undervisningsmetoder var dårlige. Men giv det en chance. Lev jer ind i det. Gør en indsats selv, for man får ikke noget serveret. Hvis man kæmper for det, skal det nok lykkedes.”

Hvis du har brug vejledning, så er du altid velkommen til at kontakte din lokale Majoriaq. Find din lokale Majoriaq her.