Borger

Kommuneqarfik Sermersooq får medhold i Højesteret

Kommuneqarfik Sermersooq har tirsdag den 16. januar 2024 fået medhold i Højesteret i en sag om betalingspligt for to borgere, der i oktober 2010 af Nuuk Kredsret blev idømt anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap i Danmark.

Begge borgere blev i 2011 anbragt i institution i Danmark. Ved en dom afsagt af Retten i Horsens i april 2014 blev de to borgere idømt anbringelse på institution for personer med vidtgående psykiske handicap. Samtidig blev foranstaltningerne bestemt af Nuuk Kredsret ophævet. På tidspunktet for byrettens dom var den ene borger anbragt på institution i Lolland Kommune, og den anden borger var anbragt på institution i Randers Kommune.

Højesteret udtalte, at retssikkerhedsloven ikke gælder for Grønland. Loven giver derfor ikke hjemmel til, at Kommuneqarfik Sermersooq kunne pålægges at betale for anbringelsen af de to borgere. Efter den danske straffedom var grundlaget for anbringelsen af de to borgere ikke længere Nuuk Kredsrets dom, men den danske straffedom, og der var herefter ikke grundlag for at pålægge Kommuneqarfik Sermersooq at afholde udgifter til anbringelsen af de to borgere.

Højesteret har fastslået, at det er den kommune, som borgerne bor i – når der afsiges en dansk straffedom om anbringelsen, der ophæver den grønlandske dom – som skal afholde udgifterne. I dette tilfælde er det Lolland Kommune og Randers Kommune, der har betalingsforpligtelsen for borgerne.

De to danske kommuner havde forlangt at få dækket udgifterne til at anbringe de to borgere både efter dommen i 2014 og i resten af den periode, hvor de er anbragt, hvilket svarer til et økonomisk krav på et stort tocifret millionbeløb. Højesteret slår klart fast, at der ikke er noget grundlag for at rejse dette krav mod Kommuneqarfik Sermersooq.

Borgmesteren i Kommuneqarfik Sermersooq, Avaaraq Olsen, udtaler: “Vi er tilfredse med afgørelsen, da den viser, at vores fortolkning af loven er korrekt. Som kommune må vi kun afholde de udgifter, som vi har lovhjemmel til at afholde. Det var derfor, vi reagerede i denne sag.”