Borger

Renovering lukker vuggestuen Meeraq i Paamiut midlertidigt

På grund af en omfattende renovering af køkkenet i vuggestuen Meeraq i Paamiut, har Forvaltningen for Børn og Skole besluttet, at både brugere og personale ikke  skal benytte  stedet indtil videre.

Renoveringen gør det nødvendigt at finde alternative lokaler til  både børn og personale. Forvaltningen har udarbejdet en rokeringsplan for at sikre, at alle berørte parter får en god midlertidig placering.

Rokeringsplan

Børn og personale fra Vuggestuen Meeraq i Paamiut vil blive flyttet til Skolepasning Nanoq.

Skolepasning Nanoq vil i mellemtiden blive flyttet til Klub Kalaaleq.

Det er endnu uklart, hvor lang tid renovationen vil tage. “Vi arbejder på at få mere præcise informationer og vil orientere alle berørte parter, så snart vi ved mere,” udtaler Ane Marie Lynge Møller, Fagchef i Forvaltningen for Børn og Skole.

Afdelingen kan på nuværende tidspunkt ikke give en præcis tidsramme for, hvornår renoveringen er overstået, og hvornår vuggestuen kan genåbne. Forældre, personale og andre berørte parter vil blive holdt opdateret løbende.