Handicap

Vil du være bisidder for en person med handicap?

Historisk information

Takster, åbningstider, regler mv. som fremgår af denne artikel er ikke nødvendigvis gældende i dag.

Vil du være med til at gøre en forskel for personer med handicap i Kommuneqarfik Sermersooq? Forvaltning for Velfærd og Arbejdsmarked søger bisiddere til personer med handicap.

Som bisidder skal du:
• Vejlede personen med handicap i rettigheder på handicapområdet
• Bistå personen under samtale med myndighederne
• Sikre personens rettigheder i sagsbehandlingens alle faser
• Rådgive personen om muligheder for at klage

Lovgrundlag:
Inatsisartutlov nr. 13 af 12. juni 2019 om støtte til personer med handicap.
§ 24. Kommunalbestyrelsen skal oprette en bisidderordning med henblik på, at en person med handicap skal tilbydes støtte fra en bisidder.
Bisidderhonorar er for første time 613 kr., herefter pr. time 429 kr. Kun mødetimer honoreres.

Stillingen er omfattet af loven om pligt til at indhente straffe- og børneattest.

Er du interesseret men i tvivl om, hvorvidt du kan eller vil være med? Kontakt afdelingsleder i Myndighedsafdeling, Kirsten Johnsen, på mail: kajn@sermersooq.gl eller tlf.: 368083.

Ansøgning mærket med “Bisidder”, samt oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse, m.v. sendes til si@sermersooq.gl.

Ansøgningsfrist er den 15. august 2023.