Borger

Nyt aflastningstilbud indviet i Nuuk

Historisk information

Takster, åbningstider, regler mv. som fremgår af denne artikel er ikke nødvendigvis gældende i dag.

Mandag d. 20 marts indviede Inge Olsvig Brandt, udvalgsformand for arbejdsmarked og velfærd, og leder Marie Grønvoldet nyt aflastningssted, Kammagiit, som i fremtiden skal hjælpe de borgere i alderen 18-65, hvor netværket har behov for aflastning.

Kommunen har længe haft et ønske om, at kunne tilbyde en aflastning, som kan hjælpe borgere med særlige behov og deres netværk. Det bliver nu en realitet, hvor et helt nyt aflastningssted åbner i Nuuk. Adressen for det nye tilbud bliver Kissarneqqortuunnguit 23. De seneste par måneder er gået med forberedelse af lokalerne, så de kan leve op til de krav der er i forbindelse med etableringen af et nyt aflastningssted. Det var derfor en glædelig dag, da man endelig kunne åbne dørene op og byde velkommen. Indvielsen bød på både sang, rundvisning, en tale af Inge Olsvig Brandt og meget andet.

Marie Grønvold, som er den daglige leder på stedet, var glad for at kunne byde alle de fremmødte velkommen.

”Det var en stor glæde, da vi endelig kunne slå dørene op for aflastningen, som skal være med til at danne trygge og sunde rammer for de borgere, tilbuddet er til for. Uanset om man har særlige behov, har man krav på en tryg og stabil hverdag med indhold, og det har vi nu mulighed for at tilbyde med det nye aflastningssted.”, udtaler Marie Grønvold.

Fra politiskhold har det længe været på dagsorden, at få etableret et sted, som kan aflaste de borgere og deres familier, som har særlige behov. Ordet ”aflastning” bliver desværre ofte forvekslet med noget negativt, og det er en skam.

”I stedet burde man tale om muligheden for, at borgerne kan blive en del af nye og betydningsfulde fællesskaber. Vi har alle brug for at være en del af fællesskaber i og uden for vores nærmeste netværk – steder hvor man kan møde andre, og hvor man er i trygge rammer med omsorg og den nødvendige pleje.”, udtaler Inge Olsvig Brandt. 

Kammagiit aflastning er et nyt tilbud, der er tilpasset indretning for borgerne med særligbehov, 3 værelser med almindelig hjemlig indretning så borgerne føler sig hjemme og i trygge rammer, samt 1 værelse med plejeseng og loftlift egnet til borgere med sværere gang funktion. Derfor bliver det et sted, hvor der er plads til alle. Tilbuddet er for borgere, der er i aldersgruppen 18-66 år. De seneste to måneder, er blevet brugt på at istandsætte lokaler, så de er klar til at tage imod borgerne.

”Vi forventer at vi med de nye og mange forskellige faciliteter, kan være med til at skabe et stærkt og solidt fællesskab, blandt de borgere, som vil benytte vores tilbud.”, udtaler Marie Grønvold.

Placeringen af aflastningsstedet rummer den fordel, at det er placeret tæt på aktivitetscenteret.

”Mit håb er at brugerne, vil benytte aktivitetscenteret, så de også kan få glæde af de gode muligheder der er her. Værdien af vores fællesskaber bliver større, når flere mennesker kommer til.”, udtaler Inge Olsvig Brandt.