Borger

Unge og ældre i Paamiut besøgte hinanden

Historisk information

Takster, åbningstider, regler mv. som fremgår af denne artikel er ikke nødvendigvis gældende i dag.

Ældre fra plejehjemmet Puilasunnguit besøgte i sidste uge unge i Piorsaavik. Beboerne på Puilasunnguit har ønsket at besøge byens virksomheder under deres aktivitetstid, og Piorsaavik var det første af stederne de besøgte.

Plejehjemmet i Paamiut, Puilasunnguit har et Aktivitetscenter, der arbejder med at aktivere beboerne. Medarbejderne i Puilasunnguit har spurgt beboerne hvilke ønsker de har til aktiviteter under deres aktivitetstid, og virksomhedsbesøg var et af forslagene fra de ældre.

”Vi laver aktiviteter for beboerne i plejehjemmet, men vi har også inddraget de ældre i forhold til hvad de kunne tænke sig at lave i deres aktiviteter. Det viser sig, at de gerne vil besøg byens arbejdspladser”, siger medarbejder i Puilasunnguit Najatta Hegelund.

Piorsaavik er en værkstedslinje under Majoriaq, der blandt andet arbejder for at aktivere unge. Forløbet i Paamiut er tilpasset de lokale forhold, såvel som de unges individuelle behov. Det er et forløb, som er baseret på arbejde, struktur i hverdagen, praktiske erfaringer og kreativitet.

Under de ældres besøg ved Piorsaavik fortalte de unge mennesker til plejehjemsbeboerne hvad de laver i hverdagen, men de ældre besøgene endte selv med at fortælle om deres minder fra de gamle dage, da eleverne gerne ville høre hvad de lavede i deres unge dage.

”To af vores beboere fortalte hvad de lavede, og de unge var meget interesseret, og lyttede lystigt med. Det var smukt at se, hvad unge og ældre kunne dele”, siger Najatta Hegelund.

Den gode oplevelse for ældre og unge endte med en invitation fra plejehjemsbeboerne til de studerende, og mandag morgen kom flere af eleverne til plejehjemmet Puilasunnguit og sang fællessang med ældre.

”Det var dejligt at se unge og ældre hygge sammen, fortælle hinanden historie, og grine sammen. De ældre beboere glæder sig allerede til det næste virksomhedsbesøg”, fortæller Najatta Hegelund.

Du kan se billeder fra fællessang i Puilasunnguit nedenunder.