Borger

Nuuk Snow Fest – Snefestival for alle

Historisk information

Takster, åbningstider, regler mv. som fremgår af denne artikel er ikke nødvendigvis gældende i dag.

Sneskulpturfestivalen ”Nuuk Snow Fest” starter den 2. marts og udfolder sig over i fire dage. Programmet er på plads, og det er ikke kun skulptørerne der får noget at lave under Nuuk Snow Fest, der er nemlig aktiviteter for alle. Se programmet her.

Torsdag den 2. marts starter 14 hold på at bygge deres sneskulpturer, når arrangørerne har tildelt kuberne til deltagerne via lodtrækning. Det er dog ikke kun skulptører der laver aktiviteter, der er nemlig meget mere end sneskulptur på programmet. Maria Bach Kreutzmann arrangerer en monsterjagt for børnefamilier ved festivalpladsen (Kolonihavnen) og laver foredrag om monstre på Nationalmuseet. Pernille Kreutzmann Larsen holder workshoppen ”Hvordan ser du dig selv i fremtiden” for børn og unge i Nuutoqaq – Lokalmuseum.

”Det har været vigtigt for os, at alle aldersgrupper kunne nyde sneskulpturfestivalen. Om dagen vil der være plads til familiehygge, og om aftenen vil der være en masse koncerter”, siger projektleder Alberte Parnuuna.

Første aften afholdes den første af mange koncerter under Nuuk Snow Fest. Inden den første koncerter vil borgmester Avaaraq Olsen holde tale og starte festen. Det er DJ Liam F. Rosbach der indtager scenen som den første ved dette års Nuuk Snow Fest.

I løbet af Nuuk Snow Fest vil der også være foredrag om monstre og monsterjagt ved Maria Bach Kreutzmann, musikworkshop og Nationalmuseet udvider deres åbningstider torsdag, fredag og lørdag, fra kl. 13.00 til 21.00. Scenen ved festivalpladsen indtages af mange musikere.

Med støtte fra NAPA og i samarbejde med Foreningen NORDEN har Nuuk Snow Fest inviteret musikeren HÚS fra Færøerne, hvor han også holder workshop hos Sermersooq Musikskole.

Small Time Giants, vil underholde fredag aften og lørdag er der tre POP UP koncerter. Der vil også være koncerter for børn og unge, når Maali & Marius og Aimeé Olsen band spiller.

Tapiissuteqartarfik Sermeq Puljen har valgt at støtte Nuuk Snow Fest igen i år. Det muliggør at unge deltagere fra Paamiut kan komme og konkurrere med i sneskulpturkonkurrencen.

”Vi er meget glade for, at unge fra andre byer end Nuuk kan komme og deltage ved Nuuk Snow Fest. Det skete også ved sidste års arrangement, hvor unge fra Østgrønland rejste til Nuuk for at deltage. Vi takker Tapiissuteqartarfik Sermeq Puljen for deres støtte. Det giver unge i kommunen mulighed for at møde hinanden”, siger Alberte Parnuuna.

Festivalen varer i fire dage, fra den 2. marts til og med den 5. marts, hvor vinderne bliver udråbt. Du kan se programmet her