Borger

Gratis busser til børn og pensionister

Historisk information

Takster, åbningstider, regler mv. som fremgår af denne artikel er ikke nødvendigvis gældende i dag.

Når pensionister og børn under 16 år stiger ombord på bybusserne i Nuuk efter nytår, behøver de ikke længere at tage pungen op af lommen. Som et resultat af det budget som kommunalbestyrelsen netop har vedtaget, bliver busbilletter nemlig gratis for de to grupper.

”Transport er en stor udgift for mange børnefamilier og pensionister. Dem der i dag har månedskort, vil få lidt flere penge mellem hænderne, og dem der køber billet, vil nu have mulighed for at tage bussen lidt oftere. Det er et politiske resultat som jeg er meget glad for”, siger borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq Avaaraq Olsen.

Månedskort koster i dag mellem 578 kroner og 276 kroner, mens billetter koster fra 9 til 21 kroner.

Kommunalbestyrelsen har sat 6 millioner kroner af om året til at gøre busserne gratis for børn og pensionister.  Hvordan man som borger får adgang til den gratis buskørsel, vil blive meldt ud i løbet af december måned.